Chok: Dansk festival aflyses

Arrangørerne har set sig nødsaget til at aflyse en ellers traditionsrig, dansk festival, der i flere generationer har været et samlingspunkt

Øv, bøv.

Nogenlunde sådan må tankerne være fredag aften hos flere tusinde personer, der ellers skulle have deltaget i en traditionsrig festival.

“Jeg er superærgerlig og ked af det. Vi har arbejdet hen imod det de sidste mange måneder, så det er træls, men fornuften må sejre den her gang,” siger arrangør Thore Naujeck til TV Syd.

Den aflyste festival er Knivsbjergfestivalen, der skulle løbe af stablen lørdag i Knivsbjerg i Aabenraa Kommune.

Thore Naujeck oplyser, at aflysningen ene og alene skyldes de vejrprognoser, der er lavet for weekenden.

Her er der lovet op til 17 millimeter regn lørdag, mens der også er meldinger om både lyn og torden – derfor er det ikke forsvarligt at afholde festivalen.

“Hvis vi har 4.000 mennesker på Knivsbjerg, som er Sønderjyllands højeste punkt, så kan vi ikke stå indenfor at holde fast i arrangementet med vejrprognoserne i tankerne,” siger Thore Naujeck til TV Syd.

Festivalen er normalt et samlingspunkt for det tyske mindretal i Danmark – den vil ikke blive udskudt til et andet tidspunkt i år, og derfor vil festivalgængeren først kunne opleve Knivsbjergfestivalen i 2025.

Arrangørerne er nu i gang med at tage teknikken ned og aflyse med alle aktørerne.

I en anden alvorlig sag er en mand blevet fløjet til hospitalet i en lægehelikopter. Det sker efter en uhyggelig ulykke i et ellers roligt kvarter, hvor han kun selv har været involveret.