Publiceringspolitik

Publicering af indhold med faktuelle fejl og misinformation kan få seriøse samfundsmæssige konsekvenser og endda skabe unødvendige konflikter blandt individer/borgere eller journalister/skribenter.

Hos Presse-fotos.dk ApS ønsker vi at bringe relevante nyheder så hurtigt som overhovedet muligt, hvor faktualiteten er førstepriorietet. Derfor tager vi også de grundlæggende publiceringsprincipper om gennemsigtighed af vores nyhedsjournalistik, og produktion af vores indhold seriøst, ligesom vi også er tilmeldt Pressenævnet. På denne måde kan vi hjælpe med at sikre kvaliteten og integriteten af vores medies indhold.

Grundstenen ved vores mission, er at nyhedsartiklerne dokumenteres gennem umanipulerede pressefotos, således at brugeren af mediet kommer “så tæt på virkeligheden som muligt”. Det opnås ved, at hver pressefotograf/journalist trænes i vores Code of Conduct, samtidig med at de udvælges gennem vurderinger af deres presseetiske kompetencer og ‘know-how’.

“I don’t trust words. I trust pictures.”

– Gilles Peress (Fransk pressefotograf), New York September 11 af Magnum Photographers (pp. 46 – 63)

Citation og brugen af referencer

For at sikre os imod ulovlig anvendelse af materiale og af respekt for andre mediers egenproducerede materiale understreger vi vigtigheden af anvendelsen af citering og brugen af referencer overfor vores journalister/skribenter. Det gælder også ved udformningen af vores eget materiale, hvor kilder anvendt i artiklen citeres eller refereres til.

Konsekvenser for overtrædelse af politikken:

Med hensigten om at opretholde vores medies integritet og troværdighed fastsætter vi konsekvenser for overtrædelse af vores udgivelsespolitik. Dette kan omfatte disciplinære foranstaltninger, herunder advarsler, suspension eller afskedigelse af medarbejdere, der ikke lever op til vores standarder. Vi tager også klager fra vores læsere alvorligt og behandler dem grundigt og retfærdigt.

Periodisk gennemgang og opdatering:

For at forblive relevante og i overensstemmelse med den bedste praksis inden for journalistik forpligter vi os til regelmæssigt at gennemgå og opdatere vores udgivelsespolitik. Det sikrer, at vores politikker og procedurer altid afspejler de seneste udviklinger i den danske mediebranche – og de stadigt skiftende krav til journalistisk etik og integritet.