Ung mor kidnapper treårig datter og flygter til udlandet

En ung mor er blevet dømt for at have forladt Danmark med sin treårige datter. Mor og datter var indlogeret på et krisecenter, men havde ikke tilladelse til at rejse ud af landet.

En 24-årig kvinde og hendes mand havde begge søgt om forældremyndigheden over sin lille datter. Når en sådan sag er under behandling, er det ikke tilladt at rejse ud.

Alligevel forlod den 24-årige kvinde krisecentret sammen med sin unge datter og rejste til Belgien.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge byretten i Helsingør er der tale om børnebortførelse, da moren har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Moren rejste til Belgien, hvor størstedelen af hendes familie bor og blev anholdt og udleveret i januar.

Den nu dømte kvinde fortalte i retten, at hun havde indlogeret sig på krisecentret med sin datter, da de ville væk fra pigens far.

Ifølge den 24-årige kvinde har manden udsat hende for både psykisk og fysisk vold – en anklage, som manden nægter sig skyldig i.

Moren er nu dømt til et års ubetinget fængsel og har accepteret dommen, skriver mediet.

Samme dag er det oplyst, at en sundhedsplejerske er kommet til skade efter hun er blevet overfaldet af en patient. Manden har slået og kvalt den kvindelige sygeplejerske og flere kollegaer måtte komme hende til undsætning.