Russiske kampfly dukker op tæt på Danmark: “Bemærkelsesværdigt og alvorligt”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Beredskabet måtte pludselig i gang hos vores svenske naboer, da to russiske kampfly havde kurs mod hovedstaden.

En alvorlig situation udspillede sig i Sverige fredag, da to russiske kampfly pludselig befandt sig bemærkelsesværdigt tæt på den svenske grænse.

Det var Sveriges Forsvar, der fredag udsendte en pressemeddelelse om hændelserne og oplyste, at de russiske kampfly var vendt om kun få hundrede meter fra den svenske grænse.

Og det får den svenske forsvarschef til at slå alarm.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“At man fra russisk side gør det så spektakulært er både bemærkelsesværdigt og alvorligt,” siger den svenske forsvarschef Ewa Skoog Haslum ifølge det svenske medie svt.

I begge tilfælde måtte det svenske forsvar også sætte gang i beredskabet, og i den forbindelse sendte man blandt andet to fly op, der gav advarsler til de russiske piloter, skriver mediet.

Hvad det egentlig mål fra de russiske kampfly var, er ifølge svt fortsat uklart, men den svenske forsvarschef har en ide om, hvorfor de pludselig var så tæt på Sverige.

“Der kan være flere formål. Et formål kunne være at teste vores beredskab. Er vi klar?,” siger Ewa Skoog Haslum ifølge mediet.

Også den svenske regering beskrev fredag de to hændelser som alvorligt. Det sker på trods af, at der altså ikke var nogen krænkelse af de svenske luftrum.

Det bliver af visse i det svenske folketing dog beskrevet som en provokation af russerne.

Hændelserne kommer på bagkant af flere advarsler og situationer omkring Sverige og Østersøen.

Blandt andet har Sverige – og Danmark – fulgt flere skibe fra den russiske skyggeflåde i Østersøen og Kattegat den seneste tid.

Lige såvel har den svenske militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste (Must) over flere gange slået alarm.

I februar lød det i en rapport, at Rusland var den største trussel mod Sverige, og russerne risikerer at angribe inden for et år.

I den forbindelse lød det, at der var risiko for, at Sverige blev ramt af ‘et begrænset væbnet angreb i Sveriges nærområde for at målrette eller bekæmpe militære enheder og faciliteter’.

Det blev samtidig vurderet, at Rusland var i stand til at gennemføre et væbnet angreb om tre til fem år.

Se også
Sverige slår alarm: Frygter snarligt russisk angreb
Annonce
Annonce