Vejdirektoratet melder ud: Motorvej totalspærret i flere dage

Vejdirektoratet
Illustrationsfoto

Torsdag har Vejdirektoratet meldt ud, at man kommer til at totalspærre en motorvej i fire dage. Der kan dog ske forsinkelser, så spærringen varer længere.

De danske motorveje er altid meget befærdede. Lørdag den 28. september og tre dage frem vil der dog være en mindre at benytte.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Totalspærringen kommer til at vare fra 28. september klokken 04.00, helt indtil tirsdag den 1. oktober klokken 23.30.

Man skal dog ikke nødvendigvis regne med, at strækningen igen er åben derefter.

Vejdirektoratet fortæller nemlig, at totalspærringen er vejrafhængig. Derfor er det muligt, at det kommer til at vare længere, hvis der er dårligt vejr.

Nordjysk nitte

Særligt for nordjyderne er det dårlige nyheder.

Vejdirektoratet oplyser, at det er motorvejsbroen på E39 Hirtshalsmotorvejen nord for Aalborg, der skal renoveres.

Det betyder, at man spærrer motorvejen i nordgående retning og guider bilisterne ud på en ‘mindre’ omkørselsrute.

I følge pressemeddelelsen, bliver man i stedet ledt ad Høvejen via Gammel Høvej og tilbage på E39 ved tilslutningsanlæg 10 Høvejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kort: Vejdirektoratet

Beklager generne

I forbindelse med arbejdet, skifter man slidlag og støber fuger på den motorvejsbro, der fører E39 Hirtshalsmotorvejen over E45 Frederikshavnmotorvejen ved Bouet i Nørresundby.

Man er da også godt klar over, at den slags arbejde ikke nødvendigvis får danskerne til at huje af glæde.

“Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne,” afsluttes pressemeddelelsen.

De oplyser desuden, at man altid kan holde sig opdateret på trafikkortet om den aktuelle situationen på vejene.

Her kan man også få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Er du en af dem, der tror, at kun luksusbiler mister værdi hurtigt? Tænk om igen! Ifølge en ny gennemgang er det også helt almindelige hverdagsbiler, der ser en markant nedgang i værdi, så snart de kører væk fra forhandleren.