Borgmester i Skive Kommune, Peder Christian Kirkegaard (V) er blandt dem, der var trukket i gult tøj, mens han venter på Jonas Vingegaard, der kommer hjem til Glyngøre torsdag eftermiddag.
Glyngøre ligger i Skive Kommune, og byen skal fejre, at dens stolte søn på flot vis vandt Tour de France tidligere på måneden.
Politi og beredskab er også stærkt tilstede i området, så alle kan komme fornuftigt frem og tilbage – og så festlighederne kan glide uden de store problemer.