40-årig mand slog samlever og 11-årig pige: Må ikke komme på sin egen adresse!

Arkivfoto

Politiet har givet en 40-årig mand tilhold mod at komme på sin egen adresse i Jyderup, efter at han har været voldelig over for sin samlever og en 11-årig pige.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Tirsdag eftermiddag rykkede politiet ud til en privat adresse i Jyderup efter en anmeldelse om, at der var uorden og måske slagsmål mellem personer boende på adressen.

Politiet fik ikke langt fra adressen kontakt til en 11-årig pige. Kort efter fik politiet også kontakt til en 40-årig mand fra Jyderup, der var udadreagerende og opfarende.

LÆS OGSÅ: 21-årig kvinde udsat for overgreb tirsdag aften: Politiet søger vidner

Politiet frihedsberøvede ham straks for at få skabt ro på stedet, mens politiet skulle have klarlagt, hvad der var foregået.

På stedet var også en 39-årig kvinde fra Jyderup, som oplyste at være blevet overfaldet af sin samlever, så hun havde pådraget sig rødmen og hævelser i ansigtet efter slag.

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den anholdte også kunne mistænktes for at have taget fat i og skubbet til den 11-årige pige på en måde, som kunne anses for vold.

Den 40-årige blev på stedet sigtet for de to tilfælde af vold mod personer med nære relationer til ham. Derefter ville politiet transportere ham væk fra stedet, så de kunne få ham afhørt.

LÆS OGSÅ: ‘Jeg dræbte min kæreste’: 25-årig mand tilstår

Men den 40-årige gjorde modstand og lagde hindringer i vejen for at gennemføre anholdelsen fuldt ud. Han ville heller ikke lade sig køre væk fra adressen.

Den anholdte blev derfor ud over vold også sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om lægge hindringer i vejen for politiet i forbindelse med anholdelsen.

Efter afhøring til sagerne løslod politiet den 40-årige, efter at politiet og anklagemyndigheden nøje havde vurderet sagens omstændigheder.

Grundlaget for fremstilling i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling var ikke umiddelbart til stede. Politiet valgte i stedet at bortvise den 40-årige fra sin egen adresse i de næste 30 dage i medfør af lov om bortvisning fra hjemmet.

Den 40-årige må derfor ikke indfinde på sin adresse i den kommende måned. Hvis han overtræder forbuddet, kan han blive straffet for det.

LÆS OGSÅ: 56-årig udvist: Voldtog og bankede sin kæreste og er barn under 12

Han var dog ikke indforstået med afgørelsen. Derfor skal en dommer nu se nærmere på politiets grundlag for at bortvise ham fra hjemmet.

Politiet har efterfølgende også underrettet de sociale myndigheder om voldssagerne mellem personer med nære relationer – herunder et 11-årigt barn som en af parterne.