Efter Halloween-raslen vælter det lige nu ud med historien om skrækfund i det indsamlede slik til børnene.
“Slik eller ballade.”
Er man af den ældre generation, var der måske knap så relevant ved Halloween, men nu er det altså blevet mere og mere udbredt.
Der dog i forbindelse med væksten af Halloween, også kommet en vækst af frygtelige fund i det slik, som familier samler ind.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Nåle og andre skarpe metalgenstande er nemlig blevet fundet i slik der er blevet delt ud flere europæiske lande herunder i Tyskland, Østrig og Ungarn.
Det har fået det britiske politi til at advare forældre om at kontrollere det slik, som deres børn har fået udleveret til Halloween.
Det skriver BBC.
Politiet i flere tyske delstater har rapporteret om frygtelige tilfælde.
Blandt andet kom en niårig pige til skade på tungen, da hun spiste en chokoladebar vest for Hamborg.
Samtidig har politiet i Ungarn indledt efterforskning efter fund af skruer, søm og stykker af ståltråd i slik, som børn havde fået udleveret rundt om i landet.
De lokale myndigheder oplyser, at en lille pige havde fået udleveret en karamel, hvor der var gemt et søm inde i chokoladepapiret. Heldigvis opdagede hun det i tide og nåede ikke at sluge slikket.
Der er også sket lignende hændelser i Østrig, hvor indenrigsministeren har reageret på sagen.
Har du oplevet noget lignende?
Så er du velkommen til at tippe os blandt andet gennem vores gratis app, der kan downloades her.
Eller på telefon 91981958.
I Østrig har indenrigsminister Gerhard Karner fordømt hændelserne, som kujonagtige, ondsindede og i nogle tilfælde livstruende.
En tiårig pige er også kommet til skade i landet efter, at hun bed i en chokoladebar.
Det tyske politi i den sydøstlige delstat Bayern oplyser, at der også blev rapporteret om lignende tilfælde i løbet af de seneste to år. De foreløbige tal for i år tyder dog på en markant stigning i antallet af hændelser.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet i Bayern har modtaget anmeldelser om helt op til 25 tilfælde, hvor slik har indeholdt nåle, skruer eller søm.
Politiet i regionen Mellemfranken i det vestlige Bayern har desuden advaret om risikoen for efterligninger, efter at en mor fandt en nål i sit barns chokoladebar og anmeldte sagen til politiet.
Senere vendte hun tilbage til politiet med besked om, at hendes barn havde indrømmet selv at have stukket nålen ind i chokoladebaren.
