Beboere evakueret: Politiet afspærrer ved kebab-butik

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Sent torsdag aften indgik der en melding, som fik adskillige udrykningskøretøjer til at rykke mod en kebab-butik. Situationen krævede, at beboere i området måtte evakueres, mens politiet i løbet af natten har haft afspærret på stedet.

“Den centrale efterforskningsleder er her.”

Sådan lød det kort efter midnat fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var ankommet ved en kebab-butik i København.

Billeder- og videomateriale fra området viser adskillige politibetjente og afspærring foran butikken, natten til fredag.

Ifølge politiets vagtchef blev beboere i området evakueret.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Politiets centrale efterforskningsleder blev kaldt til branden – du kan se en video fra området øverst i artiklen.
Ruder er ødelagt på stedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.
Se også
Voldsom situation: Giga-flammer kan se på flere kilometers afstand

Rune Nørgaard, der er vagtchef ved Københavns Politi, oplyser til TV 2, at en brand ved Mina Kebab i Brønshøj i København, resulterede i nattens udrykning og evakuering.

Butikkens ruder er blevet ødelagt. Om det er i forbindelse med brandbekæmpelsen eller grundet selve branden er uvist.

Ifølge vagtchefen blev branden dog hurtigt slukket, men sagens arbejde er ikke afsluttet endnu.

I løbet af fredagen skal der laves undersøgelser, der skal klarlægge årsagen til branden.

Der er ifølge TV 2 ingen meldinger om tilskadekomne.

Annonce
Annonce
Annonce