Ørkenens Sønner kommer med vild melding i Aftenshowet: Denne her er til alle der bor i Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Skuespillerne Rasmus Bjerg og Pelle Emil Hebsgaard er de nye medlemmer i komikerkvartetten Ørkenens Sønner.

Den musikalske komikerkvartet Ørkenens Sønner har fået to nye medlemmer.

De to skuespillere Rasmus Bjerg og Pelle Emil Hebsgaard skal fremover bidrage med komik under bæltestedet i selskab med Søren Pilmark og Niels Olsen.

De to nye sønner overtager fezerne fra Asger Reher og Henrik Koefoed, der begge har trukket sig fra gruppen inden for de seneste par år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Skærmprint fra Ørkenens Sønners Instagram. Foto: Ørkenens Sønner/Instagram
Se også
Aflysning i sidste øjeblik: Populært juleshow lukker dørene før premiere

Det offentliggør gruppen i Aftenshowet på DR torsdag. Dagen inden havde gruppen løftet sløret for, at to nye medlemmer var blevet hvervet.

Med ankomsten af 50-årige Rasmus Bjerg og 38-årige Pelle Emil Hebsgaard falder alderssnittet i gruppen, der har optrådt i 35 år.

Ørkenens Sønner opstod, da Søren Pilmark, Henrik Koefoed, Flemming Enevold og Asger Reher mødtes på Det Kongelige Teater i København. Her hyggede de sig i pauserne med at synge flerstemmigt og fortælle vittigheder.

Klædt i fez og skråbånd afprøvede de konceptet under beskedne omgivelser i 1991, hvor karaktererne Omar Papa, Yassirfir Dosirfem, Ali Bubba og Oraklet blev født.

Få år efter overtog Niels Olsen pladsen fra Flemming Enevold.

Publikummet voksede sig større og større, mens sønnerne turnerede landet rundt med shows fra 90’erne og indtil seneste forestilling “Fingeren på Pølsen”, som sluttede i 2024.

Siden lagde Henrik Koefoed og Asger Reher fezen på hylden.

Tilbage stod Søren Pilmark og Niels Olsen. Nu har de fået selskab, og den sjofle sanggruppe er igen fire mand høj.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce