Lagde du mærke til det? – Sender skjult hilsen til Ghita Nørby i ‘Badehotellet’

Arkivfoto: Ghita Nørby.

Badehotellet er en af de mest populære serier nogensinde. Nu afslører skuespilleren, at han bevidst hyldede Ghita Nørby.

“Du er syg i hovedet!”.

De fleste danskere kender nok til denne ikoniske røffel, som Ghita Nørbys karakter Ingeborg Skjern tildeler sin husbond Mads Skjern i tv-serien ‘Matador’.

Ingeborg Skjern har fået nok.

Og når Mads Skjern meddeler hende, at han har sendt sin søn Daniel og hans ”ven” Francoise væk, fordi han har fundet ud af, at der er noget romantisk imellem dem, bliver det dråben, der får bægeret til at flyde over.

At denne scene har vundet genklang blandt øvrige skuespillere, er næppe en underdrivelse.

En populær dansk skuespiller fortæller nu, at han spontant besluttede sig at hylde skuespilleren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Jens Jacob Tychsen spillede Hr. Weyse i tv-serien ‘Badehotellet’.

Helt bevidst

Under optagelserne til den sidste sæson af ‘Badehotellet’ blev der nemlig sneget en improviseret skjult hilsen ind i serien til hans gamle læremester.

Gennem ti sæsoner har Jens Jacob Tychsens karakter, den selvglade skuespiller Hr. Weyse, underholdt seerne. Men i den afsluttende sæson skælder Hr. Weyse frøken Kitty ud for at have sladret til fru Weyse om deres affære.

Her lyder det fra Hr. Weyse: “Du er syg i hovedet!” – altså nøjagtig som Ghita Nørbys karakter, Ingeborg Skjern, siger i ‘Matador’.

“Det var helt bevidst. Det stod ikke i manuskriptet, men her var det oplagt at sende en lille hilsen til min gamle læremester Ghita Nørby. Måske stod der ‘blød i bolden’ eller noget i den stil, men så tænkte jeg fandeme nej: ‘Du er syg i hovedet’,” fortæller Jens Jacob Tychsen til Billed-Bladet.

Jens Jacob Tychsen er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1998.

Han har medvirket i både teater, film, tv-serier og som stemmeskuespiller i en række tegnefilm og lydbøger. Udover ‘Badehotellet’ har han også haft roller i blandt andet ‘Rejseholdet’ og ‘Borgen’.

Den danske skuespiller Sidse Babett Knudsen vandt sin fjerde Bodil-pris i lørdags, men fremtiden byder på nye eventyr i udlandet.