Kommune lukker Comanches MC: Forbud

Politiet og Esbjerg Kommune har fredag morgen lukket Comanches-klubhus i industrikvarter. Politiet er massivt tilstede og flere medlemmere af klubben dukker også op på adressen.

Der bliver nu efter samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi udsted et samlingsstedsforbud over for rockergrupperingen i af deres klubhuse. Kommunen politianmeldte i sidste uge Comanches for overtrædelse af Planloven.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

I dag blev et af Comanches MCs klubhuse lukket. Klubhuset ligger i Esbjerg. Politiet var massivt til stede ved klubhuset.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Comanches MC klubhus i Esbjerg.

Det skete, fordi Comanches har klubaktiviteter på Brolæggervej 12 i Esbjerg, hvor rockergrupperingen har holdt til gennem en årrække. Området er udlagt til virksomhedsdrift, og en sådan klubaktivitet er ikke forenelig med virksomhedsdrift, skriver politiet.

Det er den samme samme adresse, der altså nu er blevet ramt af samlingsforbuddet.

”Sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi har vi i Esbjerg Kommune konstant fokus på rocker- og bandegrupperinger og gør alt, hvad vi kan, for at forhindre deres aktiviteter. Rockergruppen Comanches’ adfærd på Brolæggervej skaber utryghed, og derfor har Esbjerg Kommune med udgangspunkt i Loven om samlingsstedforbud først varslet Comanches og nu nedlagt et såkaldt samlingsstedsforbud, så rockerne med virkning fra i dag ikke må forsamle sig på ejendommen på Brolæggervej,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen i pressemeddelelsen.

Nu er det trådt i kraft

Esbjerg Kommune forkyndte fredag forbuddet for rockergruppen.

”Vi har haft konstant fokus på trygheden i området og samarbejdet med Esbjerg Kommune om at anvende lovens muligheder for at udstede et nyt samlingsstedsforbud på Brolæggervej 12. Klubbens aktiviteter og utryghedsskabende adfærd har nu givet grundlag for, at Esbjerg Kommune har udstedt det nye samlingsstedsforbud”, siger politidirektør Frits Kjeldsen i pressemeddelelsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Massivt politiopbud i dag ved Comanches MCs klubhus i Esbjerg.

Politiet har siden 2022 registreret en række hændelser på og omkring adressen, hvor grupperingen og personer med tilknytning til grupperingen er truffet og efter politiets vurdering har udvist en adfærd, der medførte væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Det forklarer politikredsen i pressemeddelelsen.

De fortsætter ved at skrive, at registreringerne var en del af grundlaget for, at Esbjerg kommune i slutningen af marts 2023 i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi udstedte et samlingsstedsforbud.

Det er kun muligt at udstede et sådant forbud i tre måneder og forbuddet på Brolæggervej blev derfor ophævet i juni 2023. Loven giver mulighed for, at hvis der inden for to år efter et samlingsstedsforbud er udløbet, sker hændelser, som er til ulempe eller skaber utryghed, kan kommunalbestyrelsen udstede et samlingsstedsforbud, der gælder, indtil det tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen.

”Vi håber, at forbuddet er med til at gøre livet besværligt for Comanches, så rockerne forstår, at vi ikke vil have dem i vores by og kommune, og vi i stedet kan bruge kræfterne på alt det, der er til gavn og glæde for borgerne,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Trommeslageren fra bandet i Vild med Dans og Toppen af Poppen har trukket sig. Nu bliver der stillet spørgsmåltegn ved resten af bandet i forhold til sexisme. Læs den historie her.