Bilister i området mellem Køge og Brøndbyvester fik lørdag aften og natten til søndag noget af et syn.
I Køge havn kom lørdag eftermiddag nogle gigantiske brofag i land, og de skulle efterfølgende til Brøndbyvester.
Da brofagene er så store, som de er, tog det lang tid af hensyn til den øvrige trafik. Alene at køre dem fra Køge havn til motorvejen tog flere timer.
Brofagene skal bruges til den københavnske letbane, som med tiden skal køre fra Ishøj til Lyngby over Glostrup og Herlev.
Mere præcist bliver brofagene placeret på strækningen på Søndre Ringvej, hvor letbanen krydser Holbæk-motorvejen og forbinder Brøndby Haveby med Brøndbyvester.
Arbejdet med at påmontere brofagene fandt sted natten til søndag, hvor der ikke var så megen trafik på Holbæk-motorvejen
Du kan se flere billeder herunder: