En komet kan i disse dage spottes i rummet over Danmark, hvis man står det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Kometen som danskerne kan se i disse dage – og formentligt den næste uges tid – går under det meget ørehængende navn “Tsuchinshan-ATLAS”.
I sidste uges kunne man for første gang spotte kometen.
Her til aften ses den også ganske tydeligt over den danske aften himmel – og du kan faktisk se den med det blotte øje, hvis du kigger i den rigtige retning.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Flere af Presse-fotos.dks læsere har tilsendt redaktionen billeder, hvor kometen kan ses. Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er den rimelig tydelig, men man skal stå det rigtige sted.
“Man kan godt se den, hvis der er meget mørkt. Månen driller lidt i dag,” lyder det fra vores udsendte.
Til aften har den været spottet flere steder i Danmark, hvis du ser i retning mod vest.
I artiklen er billederne fra Korsør, Børkop og fra Ikast.
Kometen vil i de kommende dage omkring solnedgang være særdeles tydelig på aftenhimlen i vestlig retning.