Nattens lejlighedsbrand i Ishøj behandles som en politisag. Ifølge oplysninger fra stedet mistænkes branden for at være påsat.
Flere udrykningskøretøjer er natten til onsdag rykket massivt ud til en brand i en lejlighed.
Efter slukningsarbejdet afspærrer politiet området og iværksætter undersøgelser på stedet.
En udsendt fra Presse-fotos.dk oplyser, at adressen nu behandles som et gerningssted.
Ifølge oplysninger fra stedet arbejder politiet ud fra en mistanke om, at der er blevet kastet en genstand mod lejligheden, som kan have antændt branden.
Billeder fra stedet viser omfattende afspærringer omkring ejendommen, mens politiet foretager tekniske undersøgelser.
Derudover ses betjente undersøge en nærliggende tankstation som led i efterforskningen.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der præcist er sket, og om der er foretaget anholdelser i sagen.
Branden er opstået på Landlyststien i Ishøj.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi, men det er endnu ikke lykkedes.
Presse-fotos.dk følger sagen.
OPDATERING:
Vi har været til stede i forbindelse med ildløs ved Landlyststien i Ishøj.
Ingen personer er kommet til skade, og der har ikke været ild i bygningen.
Ilden er dog opstået i forbindelse med ejendommen udvendigt, og årsagen hertil skal nu undersøges nærmere.
Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en myndighedsmeddelelse klokken 04.09.






