En ældre mand er blevet bragt til hospitalet efter et færdselsuheld i hans kabinescooter. Ifølge den indledende anmeldelse var manden fastklemt
Mandag klokken 10.30 har politiet sammen med øvrigt redningsmandskab modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld med muligt fastklemte, og derfor blev et passende antal styrker sendt afsted.
Fremme på uheldsstedet kunne redningsmandskabet konstatere, at en ældre mand i sin kabinescooter var kørt frontalt ind i et hegn.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet er sket ved krydset mellem Tårsvej og Christiansdalvej i den lollandske by Nakskov – og til alt held var den ældre mand ikke fastklemt, som meldingen ellers lød på.
Manden kunne derfor hjælpes ud af ambulanceredderne, der kørte manden til hospitalet, siger indsatsleder ved Lolland-Falsters Brandvæsen Jens Rasmussen til Folketidende.
Ifølge indsatslederen er der tale om et solouheld i mandens eldrevet kabinescooter.
Den ældre mand er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Årsagen til uheldet kendes på nuværende tidspunkt ikke.