Presse-fotos.dk er under en hemmelig reportagetur taget med den ukrainske hær til frontlinjen i den østlige Donetsk-region. Området er ramt af krigens mest voldsomme og blodige kampe.
Byen er omringet af militærstillinger og hundredetusindvis af russiske og ukrainske soldater, der hver eneste dag kæmper blodige kampe for at slå hinanden ihjel.
Larm fra dronenedslag og landminer runger hele tiden i byens centrum. Ind imellem kan der også høres skud.
De ukrainske artillerikanoner leverer konstant tunge og dybe brag i udkanten af frontlinjebyen mod vest. Det udadgående artilleri sender granater over byen og videre ned i en bomberegn over de russiske positioner, der ligger få kilometer øst for byen.
Sloviansk er bestemt ikke for sarte sjæle.
Presse-fotos.dk har gennem de sidste uger været til stede i byen, der ligger langs frontlinjen i den østukrainske Donetsk-region.
Her har vores udsendte journalist sammen med en betalt fixer været i kontakt med de ukrainske styrker og set, hvordan livet leves langs fronten.
På opfordring fra det ukrainske militær har det ikke været tilladt for Presse-fotos.dk at være i kontakt med byens civile borgere.
Journalister er ifølge den ukrainske hær højt prioriterede mål for Ruslands dronepiloter – og da utallige russiske spioner har infiltereret Sloviansk, ville det bringe en unødig og høj risiko for Presse-fotos.dks hold i byen at være i kontakt med folk, vi ikke kendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På en café i byen møder Presse-fotos.dk den ukrainske soldat Rich.
Han er dronepilot i kampgruppen Wild Divsion under 82. Air Assault Brigade i Ukraines hær, har deltaget i angrebet på Kursk og derudover været involveret i hundredevis af drab på russiske soldater.
“Donetsk- og Sloviansk-området har været et krigsområde siden 2014, så civile her ved, hvad man skal gøre,” siger Rich, der har kæmpet langs fronten i området gennem længere tid.
“Det, der har ændret sig på det sidste, det er, at de fleste mennesker er begyndt at forlade Sloviansk, fordi mange civile bliver dræbt af bomber og droner, som slår ned i civile bygninger. Jo tættere, man er på fronten, jo hårdere er det for den civile del af befolkningen – men vi er militærfolk, så vi er vant til det,” siger Rich.
Ifølge soldaten Rich og vores fixer er Presse-fotos.dks hold i Sloviansk formentlig de sidste skandinaviske journalister, der ankommer til byen.
Det skyldes, at det snart bliver alt for farligt at bevæge sig rundt der.
I de seneste måneder har de russiske soldater nærmet sig Sloviansk med sneglefart, men er nu så tæt på frontlinjebyen, at den såkaldte killzone inden længe ligger ind over centrum.
“Man kan blive dræbt af en drone hvert sekund,” siger Presse-fotos.dks fixer.
Han forklarer i den forbindelse, at store dele af fronten – særligt delen omkring Sloviansk – ikke længere består af de traditionelle skyttegrave, som man kendte fra 1. Verdenskrig og de tidligere faser af Ukraine-krigen.
Til gengæld består fronten af en omkring 15 kilometer bred zone, der adskiller de russiske og ukrainske stillinger – såkaldte ‘dugouts’ – hvor tusindvis af dronehold har gravet sig ned.
Den 15 kilometer bred zone er det, man kalder killzone, nogle kalder det også for greyzone eller deadzone, men zonen er kendetegnet ved, at næsten alt, der bevæger sig inde i området, bliver slået ihjel.
Det er stedet, hvor ukrainske og russiske first-person-view-droner konstant og i et nærmest uendeligt antal flyver ud på mission for at dræbe hinandens soldater og dronehold. Den store mængde af droner i zonen gør, at man ikke kan opholde sig der.
“Men det meste i byen fungerer stadig,” siger soldaten Rich.
“Der er færre civile – skoler og butikker er dog åbne.”
På Presse-fotos.dks køretur ud til Sloviansk med vores fixer og personer fra den ukrainske hær blev krigens virkelighed pludselig meget tydeligere.
I hele Ukraine ser man konstant militærkøretøjer og forberedte, indtil videre ubemandede militærstillinger langs vejene, men jo længere østpå, man bevæger sig, desto mere mærkbar bliver krigens nærvær – ikke bare i landskabet og nu med bemandede militærstillinger – men også i stemningen, i luften og i det alvor, krigen omgives med.
De sidste 30 kilometer ud til Sloviansk er det absolut farligste under hele reportageturen.
Inden Presse-fotos.dk sammen med fixeren og medlemmerne fra den ukrainske hær begav sig ud på strækningen i firhjulstrækkeren, blev vi bedt om at iføre os fuld beskyttelsesudrustning og hjelm, mens vi også blev instrueret i, hvad man skulle gøre, hvis bilen skulle blive udsat for et angreb.
Turen foregik med mindst 150 kilometer i timen under et dronenet langs hullede landeveje.
Den høje fart skulle holdes konstant for at mindste risikoen for, at russiske dronepiloter udså sig bilen som angrebsmål.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Skovene i udkanten af den vestlige del af Sloviansk indeholder et hav af militærpositioner, hvor soldaterne der kæmper i den østlige del af byen sover, fordi der ikke er plads til dem alle i byens huse.
Af sikkerhedshensyn kunne Presse-fotos.dk ikke bevæge sig rundt i Sloviansk uden vores fixer. Det var vigtigt, at vi ikke skilte os ud fra de civile i byen og på den måde tiltrak os ekstra opmærksomhed.
Samtidig blev der gjort klart, at man skal antage, at der kan ligge miner under ethvert græsstrå på åbne græsplæner og marker i byens område, og derfor var det forbudt at bevæge sig væk fra veje og stier.
Første nat i Sloviansk sov Presse-fotos.dk i en etageejendom i en lejlighed på syvende sal.
Den høje placering af lejligheden gav os mulighed for at kunne se ind over killzonen i mørket. Hele natten kunne der ses og høres eksplosioner få kilometer væk, mens der flere gange fløj FPV-droner lige forbi vinduerne.
(Video droner, der flyver forbi 7. sal i bygningen i Sloviansk og bomber i baggrunden på fronten – artiklen fortsætter under videoen)
På gaderne i Sloviansk render mange ejerløse hunde rundt. Blandt andet ind mellem ruinerne af de huse, der er bombet i byen.
Det gør de i søgen efter mad.
Presse-fotos.dk har tidligere været i kontakt med nødhjælpsarbejderen Aleksei Korolev, der bor i den ukrainske hovedstad Kyiv.
Han fortæller, at mange kæledyr efterlades, når familierne i al hast har været nødt til at flygte fra Ruslands militær tæt ved fronten.
“Mange regioner i Ukraine er hårdt ramt af krigen. Folk bliver evakueret, men ofte har de ikke mulighed for at tage deres kæledyr med. Dyrene efterlades tæt på frontlinjen, kun få kilometer fra russiske bomber, droner og artilleri,” sagde Aleksei Korolev i den forbindelse til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under videoen – en ejerløs hund kommer pludselig hen til Presse-fotos.dk)
Foran et lille hvidt hus i den centrale del af Sloviansk trisser også to ejerløse hunde rundt.
Presse-fotos.dk er inviteret ind i huset af den 24-årige ukrainske dronepilot, hvis kaldenavn er Kramch.
Han er netop blevet udnævnt til delingssergent i en droneenhed, der forsvarer ukrainsk land i fronten langs Sloviansk, Kramatorsk og Prokovsk.
Huset fungerer som bolig for en mindre gruppe ukrainske soldater, der kæmper i den pågældende droneenhed.
I en mappe på Kramchs computer har han videobeviser af alle de dronedrab, som han selv har udført på russiske soldater, der angriber hans land.
Det er voldsomme videoer, som han fremviser til Presse-fotos.dk.
På en optagelse ser man hans FPV-drone flyve langsomt henover den plørede jord i halvanden meters højde for til sidst at dreje ind i en lille, underjordisk hule, hvor en russisk soldater ligger og slapper af.
Dronen navigerer roligt og koldblodigt ind i soldaten og eksploderer ham i stykker.
På en anden optagelse ser man, hvordan en russisk soldat jagtes rundt af Kramchs drone på en åben mark, inden dronen til sidst fanger soldaten i hans zig-zag-løb, og han dræbes.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Under Presse-fotos.dks snak i det lille, hvide hus med Kramch bliver han gentagne gange forstyrret af opringninger fra hans enhed.
Snakken foregår på ukrainsk, men det er ganske tydeligt, at han med sin bærbarcomputer og via sin telefon sidder og koordinerer enhedens forsvar i området.
Under snakken kan flere gange høres brag fra eksplosioner ikke mange hundrede meter fra huset.
Fixeren fortæller under nedslagene, at det formentlig er FPV-droner, der eksploderer. Om de er russiske eller ukrainske er ikke til at sige.
Kramch er kun 24 år og dermed for ung til at være blevet tvangsindkaldt til den ukrainske hær gennem mobilisering.
Alligevel har han meldt sig frivilligt, fordi det er vigtigt for ham at forsvare hans land og hans folk mod de russiske terrorister – han ville ikke blot sidde og se på, at Ukraine blev udslettet som selvstændig stat og ukrainernes historie blive udvisket, siger han.
Kramch har ikke noget imod at fortælle, hvor mange russiske soldater, som han har dræbt.
20 er svaret.
Altså 20, når han selv har haft fingrene på drone-joysticket.
Kramch tilføjer nemlig, at et såkaldt ‘kill’ udføres af et helt dronehold på tre til fire personer – ikke kun af den soldat, der styrer dronen. Operationen kræver også soldater, der står for identifikation af målet, vurdering af situationen og godkendelse af angrebet.
På den baggrund fortæller han til Presse-fotos.dk, at han selv har været involveret i drab på flere hundrede russiske soldater.
Der er intet, der indikerer, at det er noget, der præger soldatens samvittighed.
Kramch fortæller, at 80 til 90 procent af krigens samlede drab på de russiske soldater nu foretages af droner. I tidens krig er det sjælendt, at det er artillerigranater eller skud, der slår soldaterne ihjel.
Påstanden bakkes op af den danske soldat Baal, som Presse-fotos.dk tidligere har været i kontakt med. Baal kæmper i de ukrainske specialstyrker omkring Prokovsk.
Desuden har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, også førhen fortalt, at over 80 procent af alle succesfulde angreb på russisk personel på slagmarken udføres af droner.
(Artiklen fortsætter under videoen. Her kan du se nogle af de elimineringer, som Ukraine har foretaget på russiske soldater langs fronten i Ukraine)
Presse-fotos.dk forlader sammen med vores fixer og Kramch det hvide hus centralt i Sloviansk efter en snak på omkring en time.
Han har travlt, da hans enhed forleden modtog en strategisk ordre fra højtsående militærfolk i Ukraine om, at de skal flyttes fra Sloviansk til Zaporizjzja-fronten længere sydpå.
Inden han sammen med hele sin enhed drager afsted, har han dog inviteret Presse-fotos.dk sammen med vores fixer og en anden ukrainsk soldat på restaurant i Sloviansk.
Få restauranter er endnu åbne i byen, men det er primært for at give soldaterne, der kæmper omkring byen – og de pårørende, der besøger dem – en mulighed for at komme ud at spise i pauserne fra kamphandlingerne.
Det føles surrealistisk at sidde inde på restauranten og få serveret mad, mens den enorme russiske hær æder og bomber sig ind i Ukraine blot få kilometer væk.
På restauranten forsøger Presse-fotos.dk at forhøre sig om mulighederne for at tale med de få civile personer, der er tilbage i byen.
De to ukrainske soldater og vores fixer fortæller dog enstemmigt, at det er bedst at undgå det.
Det skyldes, at byen ifølge dem er fyldt med russiske agenter, og at man ikke kan adskille agenterne fra de civile og normale ukrainere.
Russerne skal ikke vide, at der er journalister i byen, da vi i det fald vil blive udset som værdifulde mål for de russiske bomber og FPV-droner.
Af den årsag har vi også vores mobiltelefoner på flight-mode og bruger en Starlink-forbindelse, så russerne ikke kan opsnappe signaler fra vores danske SIM-kort.
“Journalister – særligt fra Danmark – er meget udsatte og meget højtprioriterede mål for Rusland. Det skyldes den nyhedsværdi, der er i at dræbe en journalist. Samtidig vil det afholde mange redaktioner i at sende journalister til fronten i Ukraine, fordi det tydeliggør, hvor farligt det er. På den måde kan Rusland fortsætte deres krig og begå krigsforbrydelser i al hemmelighed,” siger Presse-fotos.dks fixer på restauranten.
Om aftenen starter luftalarmen i Sloviansk for første gang under reportageturen.
Alarmen lyder anderledes end i Kyiv og andre byer i Ukraine. Det er en monoton tone, der brøles ud i en konstant lyd i modsætning til i storbyerne længere inde i landet, hvor styrken på lyden bølger op og ned.
“I kan ikke regne med alarmen,” lyder det fra Presse-fotos.dks fixer.
Det skyldes, at luftangrebene mod Sloviansk er vedvarende, konstante, og at luftalarmen ikke aktiveres af FPV-droner, Shaheed-droner og andre typer af bomber, der kastes mod byen.
Når luftalarmen aktiveres i byen, skyldes det oftest, at russerne har smidt såkaldte KAB-bomber – glidebomber – mod Sloviansk. Den type bomber kan kun bruges mod områder langs fronten og foregår ved, at russiske krigsfly langt inde over sikker, russisk territorium kaster bomber med vinger eller styrefinner, som glider gennem luften over lang afstand.
På den måde undgår de russiske fly at komme for tæt på ukrainerne, så flyene kan blive skudt ned.
“Det er den mest kujonagtige måde at føre krig på,” siger de mennesker, som Presse-fotos.dk befinder sig sammen med.
Endnu en nat på syvende sal i den samme etageejendom er præget af samme mængde eksplosioner, store brag og lysglimt, der danser rundt på himlen få kilometer væk, mens den velkendte summelyd fra dronerne mere eller mindre konstant høres over Sloviansk efter mørkets frembrud.
I sjældne øjeblikke, når intet rører på sig, hviler en voldsom og næsten overvældende stilhed over frontlinjebyen, som er svær at beskrive.
Når stilheden sænker sig, føles det næsten som om, man selv bliver nødt til at holde vejret, mens man står på balkonen og skuer ud mod frontlinjen få kilometer borte.
Da lyset fra solen endelig står op fra øst og nat bliver til dag, bevæger Presse-fotos.dk sig ud til det vestlige Sloviansk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Her har vi en aftale med soldaten Alf, der er en del af en logistisk enhed under Wild Divsion under 82. Air Assault Brigade i Ukraines hær.
Alf har kæmpet mod de russiske styrker siden fuldskala invasionens første dage, hvor han som en del af infanteriet i Terroboron-brigaden var med til at afværge den russiske offensiv mod Kyiv i hovedstadens forstæder.
Senere deltog han i generobringstogterne i Kharkiv-regionen i sommeren 2022, da Ukraine befriede en stor del af deres ellers besatte land.
Nu befinder Alf sig i logistikenheden omkring Sloviansk, hvor han er med til at lede et nyt projekt med UGV’er – unmanned ground vehicles – der er fjernstyrede, armerede robotter. Landdroner vil nogle kalde dem.
Presse-fotos.dk møder Alf i et hus, hvor han opholder sig sammen med omkring otte andre ukrainske soldater fra hans enhed.
Huset fremstår forladt, men er det bestemt ikke. Gamle møbler og et finérgulv præger den indvendige del af den gamle bygning.
Omkring adressen er mindre militærkøretøjer gemt under træerne og dækket af sløringsnet, så tilstedeværelsen af ukrainske soldater ikke afsløres af russiske rekognosceringsdroner.
Hvis det sker, er huset et oplagt bombemål.
Soldaterne bor her, når de i korte perioder kan få en pause fra de voldsomme kampe.
Presse-fotos.dk møder Alf for at tale om de UGV’er, som den ukrainske hær for alvor er ved at implementere, og som mange mener kan ændre krigens gang, som luftdronerne har gjort det.
“Vi kan spare rigtig mange af vores soldaters liv på at bruge UGV’er. Det reducerer vores behov for at sende fodsoldater frem med logistiske formål. Det er blevet alt for farligt på grund af de mange droner i luften – så når vi kan sidde i skjul nogle kilometer bag killzonen og operere med landdronerne, gavner det os rigtig meget,” siger Alf til Presse-fotos.dk inde i soldaterhuset i Sloviansk.
Alf viser i den forbindelse nogle videoer, som hans enhed har optaget fra slagmarken.
På optagelserne kan det ses, at UGV’erne bringer ammunition, mad, vand og andre forsygninger frem til soldaterne langs fronten, mens det også fremgår, at landdronerne bliver brugt til at evakuere sårede soldater.
Alfs påstand om, at UGV’erne redder ukrainske soldaters liv, bakkes op af en analyse fra tænketanken Carnegie Endowment for International Peace.
Her fra lyder det, at ukrainske militære vurderinger viser, at ukrainske tab ved hjælp fra landdronerne kan reduceres med op til 30 procent.
En af enhedens UGV’er står skjult under et lille halvtag i soldaterhusets have. Landdronen er under et sløringsnet, men Alf tilbyder at vise dronen kortvarigt frem.
Det er et massivt køretøj, som Alf kører ud i den grusede have.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Alt fortæller, at den pågældende UGV vejer over 600 kilo og kan transportere knap et ton i vægt. Selv om den er omkring tre meter lang og fjernstyres med et joystick, er det utroligt adræt og nemt at styre.
Det finder Presse-fotos.dk ud af, da Alf tilbyder vores udsendte at styre køretøjet rundt i den lille have.
UGV’en bevæger sig smidigt, river jord op under de store hjul, skyder hurtigt frem og minder mest af alt om en kæmpestor fjernstyret bil.
Emilie Berthelsen, som er ph.d.-studerende i militær innovation ved Forsvarsakademiet og DTU, bekræfter, at landdronerne får stor betydning for Ukraine.
Hun fortæller, at krigen for længst har udviklet sig til en højteknologisk krig, hvor de flyvende droner gør, at det er det rene selvmord at befinde sig ved fronten i det åbne.
“Jeg ved, at udviklingen af UGV’er var en særlig prioritet for ukrainerne sidste år, og det er det med garanti også i år. Landdroner kan ændre krigens gang, selvom det stadig er en teknologi, der er lidt tung at danse med – især på den begrænsede rækkevidde og hastighed,” siger Emilie Berthelsen i den forbindelse til TV 2.
Ukrainerne har i begyndelsen af 2026 omkring 200 forskellige UGV-modeller, der fremstilles af omkring 40 ukrainske producenter.
Flere af dem kan også bære våben.
I Sloviansk og sammen med Alf i soldaterhuset er det tid til at sige farvel.
Da Presse-fotos.dk kører langs en landevej i den vestlige del af Sloviansk passerer vi enorme mængder militære stillinger og militære køretøjer.
Langt, langt størstedelen af de køretøjer, der befinder sig i frontlinjebyen har dronejammere på taget. Jammerne har til formål at forstyrre det radiosignal, som dronepiloterne navigerer dronerne med, så de i et mindre område omkring bilen ikke kan styres.
Rusland er som modsvar til jammerne begyndt at bruge fiberoptiske droner, som i stedet styres via kilometerlange kabler, der ikke kan jammes. Derfor er bilerne på ingen måde sikre, selv om de har jammerne på.
Militærstillingerne er alle ubemandede, de ligger i skovene, på åbne marker med skyttegravstunneler og står klar til at bekæmpe den russiske hær, der endnu ikke er nået dem endnu.
Særligt et forsvarsværk er bemærkelsesværdig og viser en stor voldsomhed, der mest af alt minder om de befæstede strande i Normandiet på D-dag.
Forsvarslinjen har været forberedt gennem 11 år og strækker sig mange hundrede kilometer gennem flere østukrainske regioner.
Den stærkeste del ligger ved byerne Sloviansk, Kramatorsk, Druzhkivka og Kostiantynivka i Donetsk-regionen.
Blandt soldater er forsvarsværket kaldt ‘fortress belt’ – befæstningsbæltet på dansk.
Befæstningsbæltet består omkring Sloviansk af cirka 50 kilometer befæstninger fordelt på flere lag herunder skyttegrave, dragetænder, miner, antitankgrave, tunneler, pigtråd og andre forhindringer.
Sloviansk og Kramatorsk danner den nordlige halvdel af befæstningsbæltet og fungerer som vigtige logistiske knudepunkter for ukrainske styrker, der forsvarer sig i Donetsk-regionen.
Druzhkivka og Kostyantynivka fungerer som den sydlige halvdel af fæstningsbæltet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den russiske præsident Vladimir Putin har tidligere fremsat krav i potentielle fredsforhandlinger – herunder at Ukraine skulle trække sig fra hele Donetsk‑regionen, som Rusland har forsøgt at erobre siden 2014
Fra de ukrainske soldater langs fronten omkring Sloviansk i Dontesk lyder det, at det er et krav, som Ukraine aldrig på acceptere.
Ukraine kontrollerer i marts 2026 ifølge Institute for the Study of War stadig cirka 20 procent af Dontesk-regionen.
Frontlinjesoldaterne ved Sloviansk oplyser til Presse-fotos.dk, at man ved afgivelsen af den resterende del af Donetsk kommer til at forære Rusland nærmest ubrydelige forsvarslinjer herunder det befæstningsbælte, som har været forberedt gennem de seneste 11 år.
Derudover fortæller de ukrainske soldater, at det i første række ikke handler om afgivelsen af land.
Men på det land, man er blevet tilbudt at give væk i bytte for fred, befinder der sig ikke kun stærke forsvarsværker – der lever også mennesker, hvis liv, huse og historie, man giver væk.
Soldaterne langs fronten understreger samtidig, at de ikke stoler på Ruslands løfter om fred.
“Hvis vi giver Donetsk, vil de ikke stoppe der,” siger en af dem til Presse-fotos.dk.
Erfaringerne fra tidligere år er ifølge ukrainerne, at hver gang Rusland har opnået territoriale indrømmelser, har det ofte ført til nye angreb.
Derfor ser de ethvert krav om tilbagetrækning som en risiko for, at konflikten blot vil fortsætte, og at nye byer længere inde i Ukraine vil komme under enormt militært pres, hvis man giver områderne med de kraftfulde forsvarsværker væk.
For soldaterne handler det ikke blot om at forsvare land, men om at beskytte hele Ukraine mod en fremtid, hvor russerne igen vil forsøge at bryde igennem.
Den mistillid er dybt rodfæstet, og det er sammen med de øvrigt nævnte en af de vigtigste grunde til, at de afviser at opgive Donetsk-regionen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Efter tre dage i frontlinjebyen Sloviansk er det på tide for Presse-fotos.dk at vende tilbage til den ukrainske hovedstad Kyiv, inden turen går det sidste stykke tilbage til København.
Det har været intense dage med konstante brag fra frontlinjen og med massevis af droner i luften.
Vi har set de enorme befæstede stillinger, som Ruslands hær endnu ikke er nået til.
Vi har set, hvordan de få civile lever i krigens skygge blot få kilometer fra den russiske hær.
Og så har vi mødt soldaterne, der kæmper de blodige kampe omkring Sloviansk – en af de mest voldsomme sektorer af frontlinjen.
Soldaterne har delt deres tanker om krigens gang, deres frygt og deres håb.
Moralen for soldaterne, som Presse-fotos.dk har mødt langs fronten, er stadig tårnhøj.
Soldaterne er dybt motiverede til at bekæmpe den russiske hær og har slet ikke overvejet at opgive kampen. Dag efter dag står de fast langs frontlinjen, trods de barske forhold, fordi de tror på, at Ukraine vil komme stærkt ud af krigen.
På trods af krigens rædsler, som de konfronteres med hver dag, formår soldaterne stadig at smile, bevare deres ambitioner, have humor og lave jokes.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På vej ud af Sloviansk foregår køreturen på samme måde, som da Presse-fotos.dk skulle ind.
Vi påfører os fuld udrustning, en hjelm og firehjulstrækkeren med fixeren og den resterende del af Presse-fotos.dks hold gasser voldsomt op og ræser i vestlig retning ud af Sloviansk med mere end 150 kilometer i timen på bumpede og ødelagte veje under et langt dronenet.
Som på vej ind i byen kører vi en lang omvej på flere timer for ikke at køre for tæt ind langs de russiske stillinger og på den vej, der kaldes dødens rute.
Her holder hundredevis af ødelagte og udbombede civile og militære biler, som er blevet ramt af de russiske droner.
Omvejen er på ingen måde sikker og bliver beskrevet som meget, meget farlig.
Få kilometer efter at firhjulstrækkeren kommer ud fra dronenettet ser en fra holdet en fastvinget, russisk drone overflyve bilen i 40 meters højde.
Det er en særdeles højdramatisk situation, hvor vi ikke ved, om dronen og dronepiloten har udset sig os i firhjulstrækkeren som mål, eller om den er på vej et andet sted hen
Summen fra dronen fylder hele området, mens Presse-fotos.dks fixer forklarer, hvad vi skal gøre, hvis dronen angriber bilen.
Et stort puf fra dronen lyder lige pludselig. Vi ved ikke, om den er blevet skudt ned, eller hvad der er sket, men dronen skiller sig ad i flere dele og falder ned fra himlen.
Faren er drevet over.
Her overflyves Presse-fotos.dk af dronen på vej ud af Sloviansk og advares i den forbindelse af vores fixer – under videoen kan du se flere billeder fra reportagen:
