En kvinde er natten til mandag blevet bragt på hospitalet efter en skrækkelig hændelse i København
Det er dramatiske scener, man har set i den københavnske gade i nat.
Billeder fra stedet viser, at et hav af udrykningskøretøjer er nået frem.
Hele området er fyldt af brandbiler, politibiler og ambulancer – mens personale fra de forskellige redningsmyndigheder arbejder inde bag afspærringerne.
De er i fuldt udstyr og er i færd med at forsøge at redde en kvinde.
Pludselig kommer hun ud på en båre.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Det er en 82-årig kvinde, der natten til mandag er blevet bragt til hospitalet efter en skrækkelig hændelse i hendes hjem.
Den ældre kvinde bor på en lejlighed på 5. sal på Gammel Kongevej i København, hvor der udbrød brand i nat, oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.
Kvinden blev reddet ud af lejligheden og endte derefter på hospitalet, hvor hun blev tjekket for røgforgiftning.
Hun blev natten til mandag meldt ved bevidsthed og uden for livsfare.
Branden brød ud i en af de øverste lejligheder i en bygning på Gammel Kongevej.
Brandvæsnet rykkede ud med flere køretøjer, og Gammel Kongevej blev derfor spærret af i begge retninger mellem Værnedamsvej og Bagerstræde.
Tidligt mandag morgen er der åbnet for trafik igen, oplyser vagtchefen.
De øvrige beboere i opgangen blev også evakueret.
En stor del af beboerne er tidligt mandag morgen tilbage i lejlighederne, efter at slukningsarbejdet er afsluttet.
/ritzau/











