Her holder våbnet: Politiet jagter lige nu flere gerningsmænd

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet er i disse timer på jagt efter flere gerningsmænd, der har brugt en lastbil som våben. Det store køretøj holder stadig på stedet, hvor hændelsen er sket

Billeder fra stedet mandag morgen og formiddag viser, at den tonstunge lastbil fortsat holder halvt på fortovet og halvt på græsplænen.

Lastbilen er natten til mandag blevet brugt som våben af flere gerningsmænd, som politiet nu er på jagt efter.

På billederne fremgår det, at politiet er ankommet og har sikret det store køretøj, der har fået sat afspærringsbånd om sig.

Samtidig lyder det, at lastbilen er en skiltevogn.

Politiets vagtchef har yderligere oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses lastbilen holde på stedet mandag morgen
Se også
Danske Spil har ikke informeret dem: Fire danskere vinder kæmpe gevinster – her i landet bor de
Se også
Vrimler med politi i boligkvarter: Undersøger alvorlig hændelse
Se også
Lille barn fundet mishandlet på Amager

Hændelsen som politiet nu efterforsker er sket ved en smykkebutik på Hærvejen i Rødekro natten til mandag.

Det efterforskes som et forsøg på rambuktyveri, oplyser Jacob Matthiesen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Tyvene brugte en skiltevogn til at bakke ind i en facade i en smykkebutik. De kom heldigvis ikke ind, så det gitter, der var i butikken, gjorde sit arbejde, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.33, da der gik en alarm i butikken.

Rambuktyveri er en form for tyveri, hvor tyve bruger et køretøj som rambuk til at bryde ind gennem facaden i en butik for at stjæle varer.

Her var der tale om en lastbil, siger Jacob Matthiesen.

– Den var blevet stjålet oppe i Kolding et sted, og de efterlod den, for den stod der stadig, da vi kom frem, oplyser Jacob Matthiesen.

Politiet hører gerne fra vidner, hvis nogen skulle ligge inde med oplysninger om sagen.

– Vi har desværre ikke meget, ud over at vi ved, at de flygtede i en sort sedan. Hvis nogen har set dem omkring klokken 01.30 i nat, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Jacob Matthiesen.

Der er endnu hverken nogen mistænkte eller anholdte, og politiet ved heller ikke, hvor mange der var involveret.

Der pågår derfor et efterforskningsarbejde, som fortsætter mandag, siger vagtchefen.

– Vi er færdige derude nu her. Vi har selvfølgelig sikret lastbilen, i håb om at vi kan finde nogle spor. Men vi skal stadig efterforske i løbet af formiddagen.

Det er umiddelbart kun en butiksrude, der er blevet knust, og den er mandag morgen i gang med at blive repareret, siger vagtchefen.

– Heldigvis har butikken været god til at sikre sig, så der er kun sket skade, og de har ikke fået nogen koster med sig, siger Jacob Matthiesen.

Hændelsen har ikke skabt nogen trafikale problemer.

Har man oplysninger om sagen, kan man ringe til politiet på 114.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce