Vilde meldinger: Ny regering meget tæt på

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er blevet forhandlet intenst på Marienborg den seneste tid, og det har ifølge Ekstra Bladet givet pote. En ny regering kan nemlig været meget, meget tæt på.

Det har været et historisk langt tovtrækkeri, der har været i gang i denne omgangs forhandlinger om at danne en ny regering.

Hele tre kongerunder har der været behov for, efter at Lars Løkke Rasmussen (M) har trukket tæppet væk under først Mette Frederiksen (S) og efterfølgende Troels Lunds (V) VLAK-projekt.

Tilbage er Moderaterne nu igen ved en centrum-venstre-regering, og nu forlyder det, at man er nået rigtig, rigtig langt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efter historisk lange forhandlinger kan regeringen være lige rundt om hjørnet. (Arkivfoto)

Ifølge Ekstra Bladets kilder er det nemlig de sidste knaster, der er i gang med at blive løst.

Derfor kan danskerne – efter 70 dages ventetid – muligvis se frem til at få en ny regering allerede tirsdag, lyder det fra mediet.

Foruden de sidste knaster mangler også fordelingen af ministerposter, skriver Ekstra Bladet.

Det er dog ikke sikkert, at planen om at præsentere en regering tirsdag holder stik, da det kræver, at Enhedslisten går med på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstres regeringsgrundlag.

Enhedslisten har flere gange henover weekenden været til forhandlinger.

Pelle Dragsted sagde søndag aften, at han havde taget “den store høvl med” for at få barberet de sidste knaster af.

Det er uvist, om Dragsted og Enhedslisten nu mener, at dette er tilfældet.

Det har især været den økonomiske politik, der har været en af de store knaster i forhandlingerne, grundet den store forskel mellem Moderaterne og Enhedslisten.

Moderaterne har blandt andet ønsket skattelettelse på en række områder, som er stik modsat Enhedslistens politik.

Hvordan det har udformet sig, må vi væbne med tålmodighed for at finde ud af, når regeringsgrundlaget er blevet præsenteret.

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne havde dog muligheden for at få flere af sine mærkesager igennem, da Venstre-formand Troels Lund Poulsen forsøgte at afsøge muligheden for en VLAK-regering.

Men Lars Løkke og Moderaterne – der er gået på valg for en midterregering – ønskede ikke at støtte en regering “uden midten” og ville altså ikke nøjes med at være støtteparti i den konstellation.

Dermed spillede Løkke igen bolden over til Mette Frederiksen, der efter godt to uger ser ud til at være tæt på at få løst puslespillet.

Se også
Intet var meldt ud: Nu er der pludseligt nyt fra regeringsforhandlinger
Annonce
Annonce
Annonce