Fredag vil det grønlandske flag blive hejst i danske flagstænger i forbindelse med selvstyrets nationaldag
De tre første sæler, der bliver hevet i land, i Qeqqata Kommune i Vestgrønland flænses og deles ud til borgerne fredag morgen.
Det sker traditionen tro i forbindelse med Grønlands nationaldag, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.
Den 21. juni markeres med folkefest i selvstyrets byer og bygder.
Hver by har sit eget program, hvorfor det varierer fra traditioner med konkurrence i sælfangst til opvisning i kajakfærdigheder.
For niende år i træk vil det grønlandske flag vaje i vinden i Danmark på dagen, der også er en dansk flagdag.
I 2016 besluttede den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister at indføre officielle flagdage i Danmark for Grønland og Færøerne.
– Flagene er forskellige ligesom landene i rigsfællesskabet. Det er forskelligheder, vi skal respektere og værdsætte, samtidig med at vi skal markere og fejre vores fælles historie og stærke bånd i rigsfællesskabet, lød det dengang fra statsministeren.
Det grønlandske flag Erfalasorput, der betyder “vores flag”, er blevet hejst til tops i flagstænger i Grønland siden 1985.
Historierne for henholdsvis det danske og det grønlandske flag er vidt forskellige.
Det forlyder, at Dannebrog faldt ned fra himlen under et dansk angreb på Estland ledet af Valdemar Sejr i 1219.
Men hvor Danmark ifølge myten nærmest fik sit flag som en guddommelig gave fra himlen, kom det grønlandske til gennem en demokratisk proces.
I 1985 kom man endelig frem til symbolet, der skulle pryde flaget, efter mange års diskussioner og overvejelser.
Mange bud på symboler blev fejet af bordet. Men kunstneren Thue Christiansen tegnede de to halvcirkler, der vandt plads på selvstyrets flag i 1985.
Flagets røde og hvide halvcirkler symboliserer midnatssolen og isen.
Kuglen, der er udformet af de to halvcirkler, er forskudt og placeret omkring samme sted som krydset i det danske flags kors.
Det skal vise tilknytningen til Danmark og Norden.
/ritzau/
