Gav hjertemassage foran stadion: Mand mister livet

En kvinde forsøgte panisk at få folk til at hjælpe sin døende mand, da han i weekenden fik et hjertestop foran stadionet kort efter en fodboldkamp

Da OB lørdag eftermiddag på udebane tabte 1-2 til Viborg FF og for første gang siden 1998 rykkede ud af den bedste danske fodboldrække, var det ikke den eneste tragiske begivenhed, som nogle af Odense-klubbens chefer oplevede.

Da Odense Sport & Events direktør Enrico Augustinus forlod Viborgs stadion efter nederlaget sammen med OBs kommercielle chef Jack Jørgensen, udviklede situationen sig pludseligt, da en kvinde prøvede at tilkalde hjælp til sin mand i en bil i nærheden af stadionet.

“Det var en sort og følelsesladet dag. Da jeg og Jack er på vej væk fra stadion, søger en kvinde hjælp, men han stod ikke til at redde. En speciel afslutning på dagen,” siger Enrico Augustinus til Fyens Stiftstidende.

Det fynske medie skriver, at den døde mand var æresmedlem i Viborg FF, og at de to chefer forsøgte at udøve hjertemassage, inden redningsmandskabet ankom til scenen.

Der er ikke nogen oplysninger om alderen på den afdøde mand.

I en anden grusom episode er en ung mand blevet umotiveret overfaldet og trampet i hovedet på Københavns Hovedbanegård. Manden er blevet indlagt svært kvæstet, men der er nu nye oplysninger fremme i sagen.

Illustrationsfoto