Videoovervågning afslører: Mand røvede svømmehal og bandt sig selv med strips

Lørdag formiddag var der ingen adgang til Slotssøbadet i Kolding, fordi politiet havde spærret stedet af. Der var sket et røveri, hvor man angiveligt skulle være blevet bundet med strips og udsat for vold. Nu afslører videoovervågningen, at manden nok ikke er så uskyldig, som først antaget.

Politiet fandt manden i pigernes omklædningsrum da en svømmehold kontaktede dem. Derefter gik en stor efterforskning i gang, hvor man først antog, at manden var blevet udsat for røveriet. Men overvågningsmaterialet fra stedet afslører, at manden har stjålet pengene fra svømmehallens pengeboks, hvorefter han er gået ned i omklædningsrummet og bundet sig selv med strips.

LÆS OGSÅ: VOLDSOMT RØVERI I SVØMMEHAL: MAND BAGBUNDET OG TÆSKET

Det fortæller direktør Otto Skak ifølge jv.dk.

Ifølge direktøren er manden ansat af et eksternt rengøringsfirma, og han skulle angiveligt være kommet for at gøre rent på stedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: YNGRE MAND STUKKET NED: HASTET PÅ HOSPITALET

Da politiet fandt manden skulle han angiveligt have forsøgt at bilde betjentene ind, at han var blevet udsat for et røveri og gerningsmændene havde bundet ham fast.

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen

Hos Sydøstjyllands Politi kan politiet ikke bekræfte forløbet, men vagtchefen bekræfter, at der har været en anholdelse på stedet. Herudover fortæller vagtchefen, at sagen drejer sig om berigelseskriminalitet.

(Opdatering: Manden har efterfølgende erkendt nummeret. Han bliver nu sigtet for tyveri.)