Det er en vigtig advarsel, der nu er blevet delt af Nets om MitID. Hvis du ikke er opmærksom risikerer du at blive offer for snu gerningsmænds kriminalitet. Der er derfor en række vigtige ting, man skal skrive sig bag øret.
Mange i Danmark ender som ofre for en særlig kriminalitetsform.
Udviklingen gennem de seneste år har gjort det mere og mere udfordrende for ganske normale danskere at undgå.
Det er derfor en enormt vigtig advarsel, som nu deles af Nets, der er udbyder af betalings-, kort- og informationsservices.
Advarslen omhandler noget, alle danskere i en eller anden form har stiftet bekendtskab med – nemlig MitID.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Din MitID-konto er blokeret’
Nets melder nu helt konkret ud i en advarsel om den digitale id-løsning. Det sker via ‘Mit digitale selvforsvar‘.
Sammen med advarslen er der delt et billede af en e-mail.
‘Vi informerer dig om, at din MitID-konto er blokeret,’ indledes det i e-mailen, der øjensynligt er fra Nets Denmark. Men det er altså ikke tilfældet, selvom det ser ægte ud.
Af advarslen fremgår det nemlig, at der endnu en gang er falske mails i omløb, hvor Nets’ navn, logo og adresse misbruges.
‘Mailen påstår, at din MitID-konto er blokeret, og at du straks skal bekræfte eller opdatere dine oplysninger via et link,’ skrives det i advarslen, der fortsættes:
‘Svindlerne forsøger at skabe tidspres ved at skrive, at du ellers skal vente tre uger på en ny kode, og at du ikke kan bruge dit betalingskort i mellemtiden.’
(Artiklen fortsætter under billedet)

I svindelmailen er der derudover et link, der tilsyneladende fører videre til Nets’ hjemmeside. Men heller ikke det kan du stole på.
Man bliver i stedet sendt videre til en falsk side, hvor svindlerne forsøger at få adgang til dine MitID-, kort eller personoplysninger, lyder det.
Derfor er der en række gode råd til, hvordan du bedst muligt agerer, hvis du modtager svindelmailen.
- Klik ikke på linket i mailen.
- Del aldrig MitID-oplysninger, kortoplysninger eller koder via links i mails.
- Godkend aldrig noget med MitID, som du ikke selv har sat i gang.
- Slet mailen.
- Er du i tvivl, så kontakt din bank eller MitID via deres officielle kanaler.
