Fredag eftermiddag er der sket et uheld på E45 i Sønderjylland. Det betyder, at der lige nu er lange køer i området, mens vejhjælp i skrivende stund er på vej.
Det er på E45 mellem 69 Haderslev S og 70a Rødekro, at der fredag eftermiddag er sket et uheld.
Af P4 Trafik fremgår det, at vejhjælp er på vej til uheldsstedet.
Vejdirektoratets trafikkort skriver, at man forventer, at arbejdet på stedet vil vare til klokken 15.30.
Der er i skrivende stund en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter i området.
