Landsholdsanfører opfordrer Riemer til at vælge

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Pierre-Emile Højbjerg mener ikke, at midtbanekonstellationen med ham selv og Morten Hjulmand fungerer.

Fodboldlandsholdets anfører, Pierre-Emile Højbjerg, var ikke tilfreds, da Danmark torsdag havde tabt 2-3 til Norge på udebane i Nations League.

Særligt havde han tilsyneladende behov for at sætte ord på den midtbanekonstellation, han selv er en del af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Illustrationsfoto

Han mener således ikke, at opstillingen med ham selv og Atlético Madrid-spilleren Morten Hjulmand på den centrale midtbane fungerer.

– Elefanten i rummet er lidt, at du har to af samme type på midtbanen. Måske er det træneren, der skal vælge én og lade den anden sidde ude, og så må vi i sidste ende tænke på holdets bedste og ikke vores eget bedste.

– Det er jeg ikke for fin til, siger Pierre-Emile Højbjerg til blandt andet Politiken og TV 2.

Midtbanekonstellationen med de to markante danske navne har længe været et tema, og Pierre-Emile Højbjerg går så vidt som at kalde den akavet.

Både han og Morten Hjulmand er kontante i deres spillestil og tager gerne ansvaret i opbygningsfasen.

Samtidig er Pierre-Emile Højbjerg anfører, mens Morten Hjulmand er en naturlig leder, der også i sin tid i portugisiske Sporting CP bar anførerbindet.

Og selv om det kan koste ham pladsen som fast mand i Danmarks startopstilling, så mener han, at landstræner Brian Riemer skal tage affære.

Torsdag forsøgte man med Pierre-Emile Højbjerg i en lidt mere offensiv rolle, men det var tilsyneladende ikke tilstrækkeligt for anføreren.

Annonce
Annonce
Annonce