Patrick Nielsen udsat for attentat: Enorm udvikling efter skyderi

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere bokser Patrick Nielsen blev tilbage i maj ifølge Presse-fotos.dks oplysninger udsat for et attentat i hans kolonihavehus i Ishøj. Nu sker en større udvikling i sagen

Natten til fredag den 8. maj klokken 00.10 lød omkring 20 skud i kolonihaveforeningen Ishøjgård i Ishøj.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blev skuddene affyret fra en AK-47-riffel mod den tidligere professionelle bokser – daværende krigsminister i rockerklubben Comanches – Patrick Nielsens kolonihavehus i foreningen.

Billeder, som Presse-fotos.dk er i besiddelse af viser, at Patrick Nielsens bil og vinduet ind til et børneværelse i hans kolonihavehus blandt andet blev ramt af skuddene, mens han selv slap uskadt.

Da attentatet på Patrick Nielsen skete, var Comanches ifølge National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i aktiv konflikt med den forbudte indvandrerbande Loyal to Familia.

I den forbindelse er der nu nye oplysninger.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses Patrick Nielsens kolonihavehus med skudhuller den 8. maj
Illustrationsfoto – Patrick Nielsen – se flere billeder nederst
Se også
Hel familie i dødsulykke: Far og mor ser datter dø
Se også
Kæmpe meldinger om krigsminister Patrick Nielsen
Se også
Patrick Nielsen forsøgt dræbt med AK-47: Naboer har rystende beretninger

Ekstra Bladet kan torsdag fortælle, at en mand er blevet varetægtsfængslet in absentia for at været involveret i attentatet på Patrick Nielsen.

Ifølge mediets oplysninger har manden tilknytning til Loyal to Familia og er netop blevet fængslet i Spanien efter at være blevet anholdt for et andet skyderi ved hotellet El Sultán, der ligger på Calle Arturo Rubinstein i Marbella.

Her blev en 48-årig hollandsk statsborger med marokkanske rødder skudt den 9. september, da tre mænd affyrede en serie af skud og ramte ham i benet.

Efter en biljagt med spansk politi blev de tre anholdt, og det er i den forbindelse, at dansk og spansk politi er blevet opmærksom på, at den ene af de tre ifølge politiets mistanke har relation til attentatet mod Patrick Nielsen, skriver Ekstra Bladet.

To af de tre anholdte har tilknytning til Loyal to Familia.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at der er sket en varetægtsfængsling in absentia i sagen, men vil ikke gå i nærmere detaljer.

In absentia betyder, at manden ikke selv var til stede under grundlovsforhøret i Danmark, da han blev varetægtsfængslet.

Det skyldes, at han altså sidder fængslet i Spanien i den anden skudssag.

Omkring ti dage efter attentatet mod Patrick Nielsen fortalte daværende krigsminister, at han meldte sig ud af Comanches.

Det bekræftede han selv i en sms.

“Det er rigtigt, at jeg har meldt mig ud af Comanches MC. Det skyldes ikke skyderiet i sidste uge. Jeg har gennem længere tid tænkt over, hvad jeg vil med mit liv. Jeg vil i stedet leve et helt almindeligt liv som far og sammen med min familie,” fortalte Patrick Nielsen til Ekstra Bladet i den forbindelse.

Patrick Nielsen meldte sig for første gang ind i en rockerklub i 2020, da han blev optaget i Satudarah MC, der siden er skiftet navn til Comanches.

Alle billederne i artiklen er fra timerne efter attentatet mod Patrick Nielsen i Ishøjgård i Ishøj.

Annonce
Annonce
Annonce