En verdenskendt, amerikansk sanger fortæller på det sociale medie X, at han er homoseksuel. Samtidig opfordrer han folk til at lade være med at gå så meget op i det
Først lagde R&B-sangeren et regnbueflag op med teksten ‘Værsgo, alle sammen. Næste emne. Tak lol.’
Derefter uddybbede han første opslag.
‘Jeg er blevet kaldt ud, og verden går videre. Lad os skære det helt ud i pap (lmao). Jeg skammer mig ikke over min seksualitet! I virkeligheden vedkommer det ikke nogen som helst. Men jeg har det godt med mig selv. Elsker jer,’ tilføjer han på sine sociale medier natten til lørdag.
Mange fans har et stort behov for at lære deres idoler at kende.
Det gælder også fans til den 26-årige R&B-sanger Khalid med det borgerlige navn Khalid Donnel Robinson, som har følt sig nødsaget til at dele sine seksuelle orientering med resten af verden, da folk kloden over har kaldt ham ud.
Derfor bekræfter Khalid nu på sine sociale medier, at han er homoseksuel.
Tusindvis af brugere har efterfølgende kommenteret hans opslag og her fremgår det, at langt de fleste bakker ham op.
‘Og vi elsker dig stadig og kommer stadig til at streame din musik,’ skriver en bruger blandt andet.
Khalid er kendt for numre som ‘lovely’ og ‘Young Dumb & Broke’.