Lektier og afgangsprøver skal gentænkes på landets gymnasier for at bremse brugen af kunstig intelligens.
Årets studenter er de første, der i hele gymnasietiden har haft adgang til kunstig intelligens (AI), og ifølge mediedækning har det svækket deres kompetencer.
Derfor varsler undervisningsminister Magnus Heunicke (S) store ændringer, når regeringen efter sommer præsenterer en “strakspakke”.
Det fortæller han i et interview med Berlingske.
– Der er nogle eksamensformer og prøveformer, hvor det er helt indlysende, at kunstig intelligens bliver brugt på en meget, meget uhensigtsmæssig måde, siger Magnus Heunicke.
Kunstig intelligens kan bruges til at skrive hele eller dele af en opgave, som en elev efterfølgende kan aflevere som sit eget arbejde. Men det kan også give mindre fagligt udbytte for eleven, hvis AI bruges til at springe over, hvor gærdet er lavest.
Til avisen har 25 gymnasielærere for nylig i et interview givet udtryk for, at kunstig intelligens har svækket elevernes kompetencer markant.
Politiken har beskrevet, hvordan stikprøver har vist et bekymrende dyk i de skriftlige eksamenskarakterer.
Regeringen blev dannet for en måned siden, og i regeringsgrundlaget lagde regeringen op til at udarbejde en “national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren”.
Heunicke bliver spurgt til, om regeringen har handlet hurtigt nok, og han svarer, at der er sat mange ting i gang, og at udviklingen har overhalet.
– Der er et AI-forsøg med 10.000 elever, vi får afrapportering på i løbet af efteråret, men efter at jeg har mødt både rektorer og lærere, er det min opfattelse, at vi er nødt til at speede det op, siger han.
Strakspakken skal være implementeret, så eksaminerne næste år bliver ændret. Ministerens håb er, at årets løbende hjemmeopgaver vil skifte karakter hurtigt.
Han varsler, at gymnasieelever kan se frem til at lave lektier på skolen i omgivelser, hvor der ikke er adgang til kunstig intelligens.
– Vi kan ikke bare fortsætte med at give dem lektier og så tro, at de sidder derhjemme og rent faktisk laver dem, siger han.
Antagelsen er, at eleverne misbruger kunstig intelligens, og derfor skal der på kort sigt føres bedre kontrol med deres gøren og laden.
Det kommer til at koste penge, for der skal bruges flere ressourcer på censorer og andre prøveudgifter, men hvor mange penge ved Magnus Heunicke ikke endnu.
Det vil blive konkretiseret på det traditionsrige Sorø-møde i august, som er et uddannelsespolitisk møde indført af Venstre-veteran Bertel Haarder i 1983.
På mødet vil Heunicke gerne have indspark til regeringens planer fra eksperter og fagforbund.
/ritzau/
