Ifølge politiet er en tiårig dreng blevet udsat for mindst ti anale voldtægter af sin onkel. Drengen blev voldtaget med brug af vold, selv om han sagde stop og av
Onsdag har Presse-fotos.dk fået aktindsigt i et alvorligt anklageskrift, der er rettet mod en 45-årig onkel.
Han har ifølge anklagerne mod ham voldtaget sin tiårige nevø mere end ti gange ved anale voldtægter, ligesom han angiveligt også har voldtaget drengen ved andre seksuelle forhold end samlejer samt krænket hans blufærdighed.
Onklen er på nuværende tidspunkt ikke dømt for forholdene, men anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at han står bag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er anklagemyndigheden ved Fyns Politi, der onsdag har givet Presse-fotos.dk aktindsigt i det pågældende anklageskrift.
Her fremgår det, at onklens voldtægter af nevøen ifølge politiets efterforskning skal være sket i en periode fra juni 2022 til den 22. september 2024 på en adresse i det vestlige Fyn og på en adresse i det nordvestlige Sjælland.
Der er i begge tilfælde tale om mindre landsbyer, og derfor beskriver Presse-fotos.dk ikke adresserne nærmere. Onklen har tilknytning til begge steder.
Ifølge tiltalen skete voldtægterne ved andet seksuelt forhold end samleje ‘en eller flere gange’ i hver anden weekenden i den pågældende periode på mere end to år.
Blufærdighedskrænkelserne skete i samme periode mindst 15 gange.
I anklageskriftet er det anført, at drengen blev voldtaget mere end ti gange analt i samme periode.
Voldtægterne skete ifølge politiet under anvendelse af vold og under truslen om anvendelse af yderligere vold.
Drengen blev holdt fast og voldtaget, selv om han ifølge politiet sagde ‘av’ og ‘stop.’
Presse-fotos.dk har tilbage i foråret også beskrevet sagen, da den begyndte ved Retten i Odense.
Her kom det frem, at onklen ifølge politiet voldtog sin nevø, når nevøen hver anden weekend var på besøg hos ham.
Weekendbesøgene blev aftalt, fordi der var uenighed om samvær mellem drengens forældre over en længere periode. Derfor blev løsningen, at onklen tog sig af ham, når han ikke var hos sin mor.
Onklen er på farens side af familien.
Sagen begyndte første gang at rulle tilbage i september 2024, da den 10-årige dreng kom hjem til sin mor efter at have været på weekendbesøg hos onklen.
Her opdagede moren nogle mærker på sin søns hals, som endte med en politianmeldelse.
Pludselig opdagede politiet den store hemmelighed, som drengen ifølge tiltalen blev truet af onklen til ikke at fortælle nogen.
To uger efter politianmeldelsen blev onklen anholdt og sigtet for de mange voldtægter og overgreb på hans mindreårige nevø.
Selv om sagen begyndte i foråret ved Retten i Odense, er den endnu ikke forbi.
Den står til at begynde igen fredag den 2. oktober i Odense.
Der ventes at falde dom på den dato eller senere på måneden.
Da der er tale om en nævningesag indikerer det, at anklagemyndigheden sigter efter en straf på over fire års fængsel.
Presse-fotos.dk er bekendt med den 46-årige onkels navn, men et navneforbud forhindrer redaktionen i at beskrive hans identitet nærmere.
Af den 46-åriges sociale medier fremgår det, at han er gift og er biker.
Presse-fotos.dk har tidligere været i kontakt med den tiårige drengs mor, der fortæller, at han i dag har det godt efter omstændighederne.



