Vold, trusler og udadreagerende adfærd fylder i de danske klasseværelser. En ny undersøgelse viser, at tre ud af fire indskolingsklasser har oplevet vold eller udadreagerende adfærd mellem elever på et skoleår. Nu vil undervisningsminister Magnus Heunicke give lærerne nye muligheder for at gribe fysisk ind.
Det er især blandt de yngste skoleelever, at problemerne tegner sig tydeligt.
En ny undersøgelse fra Epinion og Als Research, udarbejdet for Undervisningsministeriet, viser, at 75 procent af klasserne i 0.-3. klasse har oplevet mindst én episode med vold eller udadreagerende adfærd mellem elever i løbet af et skoleår.
Og det stopper ikke ved enkelte episoder.
Det skriver DR.
(Artiklen fortsætter under billedet)
I 36 procent af alle klasser har der ifølge undersøgelsen været mindst én episode med vold mellem elever hver måned.
Tallene får nu regeringen til at varsle nye regler.
Minister vil ændre reglerne
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) vil styrke lærernes mulighed for at gribe ind, når en situation er på vej til at udvikle sig til vold.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der blandt andet skal give lærere mulighed for fysisk at fjerne en elev fra en situation, hvis eleven ikke selv efterkommer lærerens besked om at trække sig.
“Omfanget af vold i folkeskolen er mildest talt bekymrende. Skolen skal ikke være et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være,” siger Magnus Heunicke til DR.
Dermed lægger regeringen op til en mere tydelig rolle for læreren som den voksne autoritet i klasseværelset.
Tallene falder med alderen
Problemerne er ikke lige store på alle klassetrin.
Mens hele tre fjerdedele af indskolingsklasserne har oplevet vold eller udadreagerende adfærd, gælder det 55 procent på mellemtrinnet.
I udskolingen er andelen nede på 27 procent.
Undersøgelsen peger samtidig på, at problemerne er særligt udtalte i klasser, hvor elever har behov for støtte.
I mange af de klasser, hvor der forekommer vold eller udadreagerende adfærd, er det ifølge klasselærerne blot én eller to elever, der står bag adfærden.
Det betyder, at en lille gruppe elever i flere tilfælde kan være med til at skabe betydelige udfordringer for resten af klassen.
Vold sker ofte, når legen går galt
Undersøgelsen viser samtidig, at fysisk vold mellem elever oftest forekommer uden for selve undervisningen.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med leg, sport eller jokes, der udvikler sig og “går over gevind”.
Kun i en mindre del af tilfældene er volden ifølge rapporten bevidst og planlagt.
Det gælder omkring syv procent af episoderne.
Der er altså ofte tale om konflikter, der opstår pludseligt og eskalerer, snarere end situationer, hvor volden på forhånd er planlagt.
Også lærerne bliver ramt
Problemerne handler samtidig ikke kun om elever, der går løs på hinanden.
Også lærerne oplever fysisk vold.
Det er særligt tydeligt i indskolingen, hvor undersøgelsen viser, at der i 39 procent af klasserne har været fysisk vold rettet mod lærere.
Til sammenligning er tallet i udskolingen tre procent.
Samtidig vurderer næsten halvdelen af klasselærerne, at udvidede muligheder for fysisk at gribe ind vil gøre dem bedre rustet til fremtidige episoder.
Endnu flere peger på behovet for flere voksne i klassen.
78 procent vurderer, at flere timer med to-voksenordninger kan hjælpe med at håndtere vold og udadreagerende adfærd.
Forsker: Reglerne skal være tydeligere
Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College kalder situationen alvorlig.
Han understreger samtidig overfor DR, at selve begrebet “vold” i undersøgelsen spænder bredt.
En episode i indskolingen kan eksempelvis være langt mindre voldsom end en tilsvarende episode blandt ældre elever.
Men det ændrer ifølge forskeren ikke ved, at problemerne kan skabe utryghed for eleverne og vanskelige arbejdsvilkår for lærerne.
Han peger samtidig på, at lærere kan være usikre på, hvornår og hvordan de må gribe fysisk ind.
Derfor ser han ifølge den fremlagte analyse et behov for mere præcise regler på området.
Regeringen vil slå fast, hvor grænsen går
Med det kommende lovforslag vil regeringen altså forsøge at gøre det tydeligere, hvad lærere kan gøre, når en elev nægter at trække sig fra en situation, der er ved at eskalere.
Samtidig viser undersøgelsen, at flere af lærerne efterspørger andre løsninger – blandt andet flere voksne i klassen og tidligere hjælp til elever med støttebehov.
Dermed bliver spørgsmålet ikke kun, hvor meget lærerne skal kunne gribe ind.
Det handler også om, hvordan skolerne kan forhindre, at situationerne overhovedet når så langt.
For tallene tegner et tydeligt billede:
I tre ud af fire indskolingsklasser har der i løbet af et skoleår været mindst én episode med vold eller udadreagerende adfærd mellem elever.
Nu vil regeringen ændre reglerne for, hvordan lærerne må reagere.
