Efter stor personlig tragedie: DR-vært vender tilbage for første gang i seks år

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Efter en personlig tragedie havde hun svært ved at forestille sig, at hun nogensinde ville vende tilbage til radioen. Men nu gør hun det alligevel.

I seks år har hun ikke sendt liveradio, men nu vender den tidligere vært på det hedengangne P7 Mix tilbage som en del af DR’s sendeflade.

Denne gang bliver det med et helt nyt program på en anden kanal

Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun glæder sig over, at få lov til at lave musikformidling igen.

I de seneste år har hun nemlig primært beskæftiget sig med formidling af sorgen, som hun selv har oplevet rigeligt af i sit liv.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

To enorme tragedier

I 2021 blev Sandie Westh og manden Mikkel Skouborg ramt af en stor tragedie.

Deres nyfødte datter gik nemlig bort blot 55 minutter efter, at Sandie havde født hende.

14 år tidligere havde hun ligeledes gået igennem en anden traumatisk oplevelse, da hendes søster Jannie Westh blev slået ihjel af sin mand.

Efter datterens død har Sandie Westh i høj grad arbejdet med sorgen, blandt andet med foredrag, podcasten ‘Sorgens stemmer’ og bogen ‘Når mørket ruller ind’. Hun har ligeledes oplevet en stor stigning i følgere på de sociale medier, hvor hun også har omtalt sorgen.

‘Et kærligt kig på, hvem vi er’

For et par uger delte Sandie Westh dog pludselig disse tanker på Linkedin:

‘Hvis jeg nogensinde ville have lyst til at beskæftige mig med andet end kun sorg, ville jeg så kunne få lov til det? Ville andre overhovedet kunne finde ud af at associere mig med andet end sorg?’, skrev Sandie Westh.

Årsagen til opslaget var netop, at hun havde fået svar på disse bekymringer.

Hun kunne nemlig fortælle, at hun var startet hos DR igen, og at hun glædede sig til at løfte sløret for, hvad hun havde arbejdet på.

Og det kan hun altså nu afsløre på Instagram.

Her skriver hun, at hun nu på søndag har premiere på sit nye program ‘Typisk os’.

‘Det er to timer, hvor vi tager et kærligt kig på hvem vi er, vores vaner, finurligheder, særheder og ritualer, samtidig med at musikken binder det hele sammen,’ skriver hun om programmet, som hun selv har udviklet og tilrettelagt.

Hun bruger samtidig muligheden for at reflektere over, hvor langt hun egentlig er kommet.

‘Da jeg var allerlængst nede for fem år siden, kunne du ikke have bildt mig ind, at jeg nogensinde ville kunne komme til at fungere på en arbejdsplads igen, så det her er på alle måder en kæmpe sejr for mig,’ lyder det.

‘Typisk os’ bliver sendt på DR P4 søndag fra 10 til 12.

Annonce
Annonce
Annonce