Syddjurs’ socialdemokratiske borgmester har fået nyt efternavn efter sit bryllup i weekenden. Fremover er Jensen fortid.
Syddjurs’ borgmester har fået et nyt efternavn.
Efter at være blevet gift i weekenden har den socialdemokratiske borgmester Michael Stegger Jensen valgt at skifte navn. Fremover hedder han Michael Harregaard Stegger.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Navneskiftet betyder samtidig, at efternavnet Jensen er droppet.
Michael Harregaard Stegger er i gang med sin anden periode som borgmester i Syddjurs Kommune.
Ved kommunalvalget i 2025 fik han 2.577 personlige stemmer, mens Socialdemokratiet gik frem med to mandater – en udvikling, som skilte sig ud fra tendensen på landsplan.
Efter valget forklarede borgmesteren blandt andet fremgangen således:
‘Vi er måske lidt mere grønne og røde i vores byrådsgruppe, men vi ligger også et sted, hvor naturen fylder meget, og så er det naturligt, man hælder lidt til den side.’

Foto: Ritzau Scanpix.
