Stor politiaktion på stadion under Danmarks EM-kamp: Alle kiggede op

Da Danmark og Tyskland gik på banen til anden halvleg, begyndte spillerne pludselig at pege og kigge op mod himlen få sekunder inden startfløjtet. Mange blev bekymret for, at en ny regnafbrydelse ville komme – men årsagen var en helt anden

En større politiaktion foregik lørdag aften midt i Danmarks ottendedelsfinalekamp ved EM uden at Tv-seere egentlig fornemmede det store.

De fleste var nok bekymret for, at kampen igen ville blive afbrudt på grund af regn og lyn, da spillerne begyndte at pege på endnu en gang.

Men det var altså ikke skyerne og himlen, som spillerne og dommer Michael Oliver kiggede på.

Det var til gengæld en mand, der kravlede rundt oppe på taget af stadion, hvilket affødte en større politiaktion.

Det skriver flere tyske medier herunder Kicker og Ruhr Nachrichten.

“En person kom op på taget af stadion klokken 22.27 under kampen,” fortæller talsmand fra tysk politi Peter Bandermann og tilføjer:

“Politibetjente nærmede sig for at tale med personen og sikre, at han kom sikkert ned fra taget. En politihelikopter oplyste taget på stadion til formålet. Det er endnu ikke muligt at sige noget om mandens motiv eller identitet.”

Manden var maskeret under episoden og er efterfølgende blevet anholdt. Ifølge politiet var han ikke til fare for nogen mennesker på stadion.

Danmark endte med at tabe ottendedelsfinalen til Tyskland med 2-0 og er dermed ude af årets EM.

I løbet af første halvleg blev kampen afbrudt som følge af lyn, der slog ned over stadion samt kraftig regn.

I tragisk sag fra Danmark frygtes en 20-årig student omkommet. Søndag er der nye oplysninger i sagen fra politiet, mens de andre studenter i byen har indstillet deres fejringer.

Illustrationsfoto