Regeringen i enorm melding om dansk Ukraine-støtte

Regeringen har nu en stor melding om Danmarks fremtidige økonomiske støtte til det krigshærgede Ukraine. Det sker, efter den oprindelige finansiering i Ukrainefonden er blevet opbrugt

Krigen i Ukraine hærger på femte år, og umiddelbart er der ikke nogen indikationer på, at kamphandlingerne er ved at være ved vejs ende.

Til gengæld ser vi måned efter måned, at Rusland eskalerer krigen og foretager stadig voldsommere og voldsommere angreb på ukrainske byer.

Selv om Ukraines byer bliver bombet i luftangreb med russiske droner og missiler, har landet pludselig fået mere blod på tanden og et større momentum i landkrigen, der raser langs frontlinjen.

Faktisk har Ukraine så meget medvind i disse uger og måneder, at de siden maj har befriet alt det territorium, som Rusland brugte et år og hundredetusinder soldater på at erobre.

Der er ingen tvivl om, at Ukraine havde stået i en meget vanskeligere situation, hvis der ikke var doneret enorme mængder militære- og økonomiske midler fra landets vestlige allierede.

I forbindelse med Ukraine-støtten fra Danmark har regeringen nu nye og store nyheder.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Danmark har under statsminister Mette Frederiksen (S) været blandt de lande, der i forhold til deres størrelse har støttet Ukraine mest siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022.

Nu er der næsten ikke flere penge at fordele fra den fond, der skal finansiere den fortsatte militære støtte. Kun 600 millioner kroner er tilbage i Ukrainefonden, oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau.

– Vi kommer ikke til at stoppe støtten til Ukraine, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) mandag under et besøg hos de danske soldater i Letland.

Men hvor pengene til de kommende donationer skal findes, fortæller han ikke trods flere spørgsmål.

Ukrainefonden blev oprettet i 2023 og er siden blevet udvidet flere gange. Der er afsat og brugt over 75 milliarder kroner for perioden 2023-2028.

At pengene næsten er disponeret, betyder ikke, at leverancerne stopper. Våben og materiel fra allerede besluttede støttepakker, der endnu ikke er afsendt, kan fortsat blive leveret.

Men skal regeringen beslutte nye donationer ud over de resterende midler, skal den finde finansiering for pakkerne til Ukraine.

Økonomiprofessor Torben Andersen ved Aarhus Universitet peger på, at pengene kan findes ved at ændre prioriteringerne i de eksisterende budgetter.

– De umiddelbare muligheder er omprioriteringer inden for de givne budgetter. Der er sandsynligvis også nogle ikke disponerede budgetreserver, der kan anvendes, skriver han i et svar til Ritzau.

Den tidligere regering kunne tage pengene fra det økonomiske råderum, som er blevet opjusteret flere gange. Men i fremtiden er pengene disponeret, og der er ikke længere lette penge at bruge på støtten til Ukraine.

Jeppe Bruus henviser til Danmarks hidtidige bidrag og den brede politiske opbakning til at hjælpe Ukraine på spørgsmålet om, hvordan regeringen vil finansiere den fremtidige støtte.

På spørgsmålet om regeringen diskuterer at fylde fonden op eller fremover vil finansiere mindre pakker undervejs, svarer han:

– Det tror jeg ikke, vi kan komme nærmere ind på nu, men jeg kan bare sige, at vi kommer til at fortsætte vores støtte til Ukraine.

RITZAU