Næste år er det 30 år siden, Psyched Up Janis udgav deres andet studiealbum ‘Beats Me’.
Albummet, der blev mixet i de ikoniske Abbey Road-studier i London indeholdt hittet ‘The Stars Are Out’ og cementerede bandets status som en af frontbærerne i 90’ernes bølge af alternative rocknavne.
I 2027 fejrer Psyched Up Janis 30-året for udgivelsen med tre store jubilæumskoncerter.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I skyggen af debuten
I en pressemeddelelse afslører Live Nation Denmark, at Psyched Up Janis giver en særlig jubilæumskoncert i Store Vega den 30. april 2027.
Her spiller bandet albummet i sin helhed inklusive numre som ‘The Stars Are Out’, ‘Dying Flame’, ‘Waiting To Grab’ og ‘Where The Lights Won’t Shine’.
Koncerten byder dog også på andre favoritter fra bandets bagkatalog som ‘I Died In My Teens’, ‘Shudder’ og ‘I Think You Suck’.
Debutalbummet ‘Swell’ er givetvis det mest ikoniske af Psyched Up Janis’ udgivelser, men ‘Beats Me’ har ligeledes slået sig fast i den danske rockhistorie.
Netop fordi ‘Swell’ har fået sådan en legendarisk status, bliver efterfølgeren til tider overset.
Nu får albummet dog sin tid i spotlyset, når Psyched Up Janis fejrer jubilæet.
Bandet spiller desuden også på Tapperiet i Køge og Train i Aarhus tidligere i april 2027.
Nærmere bestemt er det den 3. april i Køge og og den 10. april i Aarhus.
Uanset hvor i landet, man hører Psyched Up Janis, kan publikum se frem til at opleve en af 90’ernes absolut største danske rockbands.
Billetsalget er startet.