Det er lige nu, hvor myndighederne er massivt til stede.
Myndighedernee er lige nu massivt til stede ved en frygtelig situation, hvor et lille dansk familiehus er endt i det rene helvede.
Flammerne står nemlig op, fortæller flere kilder til Presse-fotos.dk.
Og det hele kan spores tilbage til elbilen.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Thomas Jørgensen, oplyser til Presse-fotos.dk, at der var store flammer i taget, da brandvæsenet ankom.
“Vi fik melding om, at der stod en elbil til ladning, og at det umiddelbart var der, flammerne havde startet,” siger han.
Ifølge Thomas Jørgensen opstod branden altså omkring elbilen, hvorefter flammerne hurtigt fik fat i taget. Brandvæsenet fik dog hurtigt kontrol over branden og forhindrede flammerne i at sprede sig yderligere.
Samtidig lykkedes det brandfolkene at få rykket elbilen væk fra bygningen, så den ikke selv blev antændt.
“Vi får hurtigt koblet elbilen fra, så vi ikke risikerer, at der går ild i den også,” forklarer Thomas Jørgensen.
Vagthavende ved Østjyllands Politi, Anders Kragh, oplyser desuden til Presse-fotos.dk, at ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.
Ifølge Østjyllands Brandvæsen forventes brandfolkene at være til stede på stedet i omkring en time endnu.
Branden har fundet sted på Kolt Kirkevej, Hasselager i Aarhus Syd.






