Dramaet mellem Karsten Ree og Janni Ree fortsætter. Nu har stridighederne nået nye højder.
Der har længe været en del drama omkring det tidligere ægtepar. Selvom Karsten Ree har været stille gennem det meste, så er det ikke ensbetydende med, at han ikke bider fra sig.
Rigmanden stiller sig ikke selv op i medierne og taler om forholdet til sin ekskone. I stedet går han andre veje for at sikre, at aftalen mellem de to parter ikke bliver brudt.
Jannis store drøm om at udgive en bog og fortælle sine tilhængere og andre nysgerrige om sit liv kan være i fare.
For hvis det står til Karsten Ree, så skal bogen ikke se dagens lys. Der kan være oplysninger om ham i bogen, som ikke må komme ud. Disse oplysninger kan være brud på den fortrolighedsaftale, som de to har indgået.
Her fremgår det, at ingen af parterne må gå ud i offentligheden og afsløre detaljer fra ægteskabet. Det betyder også, at der ikke må fortælles om hverken økonomiske eller private forhold.
Det skriver Ekstra Bladet.
Karten Ree vil stoppe bog
Bogen ‘Evig Diva’ står til at udkomme den 11. marts, men hvis det står til Karsten Ree, så kommer det ikke til at ske.
Der nemlig blevet nedlagt et fogedforbud fra rigmandens advokater. Det bekræfter Buster Nordic, som står bag Jannis bog.
“Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en begæring om et midlertidigt fogedforbud mod udgivelsen af ‘Evig diva’ fra Karsten Rees advokater. Retsmødet er berammet. Vi har forud for begæringen været i dialog med Rees advokater, som 7. februar fik mulighed for at læse de passager i bogen, der omhandler Karsten Ree. På trods af dette har de valgt at fastholde deres begæring,” forklarer forlægger Knud Pilgaard til mediet.
Der vil være et retsmøde snarest. Herfra skal det afgøres, om der er grund til at sætte en stopper for bogen.
For kort tid siden fortalte Janni Ree om sin økonomi efter skilsmissen.