Massivt til stede: 22-årig stukket med kniv på åben gade

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Nordsjællands Politi oplyser, at der ikke er tale om et tilfældigt overfald. En ung mand er blevet indlagt efter knivstikkeriet.

En 22-årig mand er tirsdag aften blevet stukket i låret med en kniv på Nygade i Frederikssund.

Det fortæller vagtchef David Buch fra Nordsjællands Politi.

Manden er indlagt, men hans tilstand betegnes som stabil.

Knivstikkeriet fandt sted på åben gade omkring klokken 21.30. Politiet har foreløbig ikke nogen anholdte i sagen.

– Det er ikke noget tilfældigt offer, siger David Buch.

Han kan dog ikke fortælle, om offer og gerningsmand kender hinanden. Det er også uklart, om gerningsvåbnet er blevet fundet.

Politiet efterlyser vidner til knivstikkeriet.

– Vi vil gerne høre fra folk, som har set noget mellem klokken 21 og 21.30 omkring Nygade i Frederikssund, siger David Buch.

RITZAU

Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

Se også
BREAKING: Bombetrussel mod SAS-fly

Annonce
Annonce
Annonce