En større aktion finder sted tirsdag aften i Greve, hvor røgen står op fra en kælder ved et lejlighedskompleks.
“De er ved at få de sidste ud af ejendommen, jeg tror ikke alle forstår alvoren.”
Sådan lyder meldingen tirsdag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet i Greve, hvor der tirsdag aften er gået brand i en kælder, som giver en kraft røgudvikling.
Branden sker ved i en etageejendom ved Bøgehegnet i Greve, hvor politi og brandvæsen lige nu er talstærkt til stede.
(Artiklen fortsætter efter billederne)


Klokken 21:35 har Midt- og Vestsjællands Politi også meldt ud om hændelsen på Politi Update.
“Vi er i øjeblikket til stede i forbindelse med bygningsbrand i etageejendom i Greve. Brandvæsen og Politi er til stede og flere familier er blevet evakueret. Vi anmoder om, at borgere respekterer myndighedernes anvisninger på stedet,” skriver vagtchefen.
Presse-fotos.dk’s udsendte var til stede ved branden omkring klokken 21:00, hvor flere stod og observerede situationen på gaden.
Politiet har ikke meldt noget ud om, hvordan branden er opstået, eller om der er nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.
Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller, at brandvæsnet så småt er ved at få styr på branden omkring 22:00, men den information har Midt- og Vestsjællands Politi ikke bekræftet.
Se flere billeder her eller videoen i toppen af artiklen.






