Tidligere minister bliver forsvarsordfører

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Moderaterne oplyser tirsdag, at Caroline Stage, der er tilbage fra barselsorlov, fremover skal være partiets forsvars- og kulturordfører. Hun overtager ordførerposterne fra to partikollegaer. Carline Stage er tidligere digitaliseringsminister.

Den tidligere digitaliseringsminister for Moderaterne Caroline Stage skal fremover være forsvars- og kulturordfører for regeringspartiet.

Det sker efter, at folketingsgruppe tirsdag har konstitueret sig, oplyser Moderaterne til Ritzau.

Da der tidligere i år blev udskrevet folketingsvalg faldt det sammen med, at Caroline Stage var på barselsorlov fra sin ministerpost.

Hun var minister i den forhenværende SVM-regering.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Caroline Stage. Foto: Marie Hald/Folketinget

Ordføreren blev valgt ind med 3751 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

Det var i august 2024, at Caroline Stage blev tildelt posten som digitaliseringsminister, allerede inden hun blev medlem af Folketinget.

Inden ministerposten havde hun været særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i hans funktion som udenrigsminister og politisk leder for Moderaterne.

Fra 2023 til 2024 var hun politisk chef for partiet.

Caroline Stage har ikke fået en ministerpost i den nuværende regering, men overtager altså nu to ordførerposter fra to partikollegaer.

Ifølge Ritzau bliver hun forsvarsordfører i stedet for Charlotte Bagge og kulturordfører i stedet for Frida Bruun.

Moderaterne har 14 mandater i Folketinget.

To af partiets ministre – Christina Egelund og Monika Rubin – har orlov fra Folketinget, hvorfor der sidder to stedfortrædere i Folketinget i stedet for dem.

Duoen passer dog fortsat deres poster som henholdsvis forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister samt socialminister og minister for nordisk samarbejde, skriver Ritzau.

De overlader dog deres mandater i Folketinget til partifæller, mens de arbejder som ministre.

Foruden de to ministre har Moderaterne også to andre ministre.

Lars Løkke Rasmussen er udenrigsminister, mens Jakob Engel Schmidt er skatte- og vækstminister. De har begge beholdt deres folketingsmandater.

Interesserer du dig for politik? Meld dig ind vi debatgruppen på Facebook: https://www.facebook.com/groups/1221596540153888.

Annonce
Annonce
Annonce