Tirsdag aften er både politi og beredskab til stede ved en hændelse, hvor en bil har taget stor skade som følge af en ulykke.
Et køretøj er kommet voldsomt galt afsted tirsdag aften, hvor beredskab og politi er talstærkt til stede, efter der kom en melding om fastklemte personer.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet fortæller, at ambulance og lægebil er blevet set køre fra stedet med udrykning.
Der ses ikke andre køretøjer være involveret ved ulykkesstedet.
(Artiklen fortsætter efter billederne)


Uheldet fandt sted på Åsumvej i Odense.
TV2 Fyn har talt med indsatsleder Kenny Christensen ved Beredskab Fyn, der fortæller til mediet, at de fik en melding om fastklemte personer i forbindelse med ulykke, og de derfor rykkede talstærkt ud.
Fyns Politi har også bekræftet overfor mediet, at en person var fastklemt i bilen i forbindelse med ulykken.
Personen blev efterfølgende kørt på Odense Universitetshospital.
Fyns Politi oplyser ikke, hvordan ulykken skete, men at der er tale om en soloulykke.
Se flere billeder i bunden af artiklen.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.


