Fodboldkvinder skal møde Italien i Nations League

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Italien, Island og Wales bliver modstanderne for det danske kvindelandshold i fodbold til foråret.

De danske fodboldkvinder skal møde Italien, Island og Wales i Nations League i foråret 2027.

Det står klart efter tirsdagens lodtrækning, hvor Danmarks modstandere i Nations League-gruppen blev fundet.

Ligesom herrelandsholdet er de danske fodboldkvinder placeret i det bedste lag i turneringen.

Italien er på papiret den stærkeste af de tre modstandere. Italien og Danmark mødtes tidligere i år to gange i VM-kvalifikationen. Begge opgør endte uafgjort – senest blev det 0-0 i Parken.

Danmarks kampe i Nations League spilles i foråret 2027. De præcise datoer er ikke fastlagt endnu.

Fodboldkvinderne, der har sikret sig adgang til næste års VM-slutrunde, skal møde Zambia i en testkamp i december.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce