En række alvorlige bombetrusler har tirsdag skabt uro i europæisk luftrum. Lige nu er det kommet frem at to Ryanair fly også er blevet ramt af bombetrusler.
Flere passagerfly er blevet ramt af trusler om bomber om bord, og det har udløst omfattende sikkerhedsforanstaltninger i flere lande.
Blandt de berørte fly er to Ryanair-fly, som begge har modtaget bombetrusler. Det har fået myndighederne til at reagere hurtigt
To Ryanair-fly er blevet gennemsøgt, efter at begge fly har modtaget bombetrusler.
I en af situationerne blev et passagerfly endda eskorteret af militære kampfly, mens det var på vej mod lufthavnen.
En dramatisk sikkerhedsforanstaltning, der understreger alvoren i de trusler, som myndighederne lige nu håndterer.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er kilder i lufthavnen, der oplyser dette til BBC.
Det ene fly lettede tidligere fra Portugals hovedstad, Lissabon. Det andet kom fra Dublin i Irland.
Flyet fra Dublin blev eskorteret af det italienske luftvåben til lufthavnen i Rom, hvor også flyet fra Lissabon er endt.
Både passagerer, bagage og fly bliver undersøgt for eksplosiver som led i standardprocedurerne. Undersøgelserne foretages af politiets eksperter på området.
Der er dog ikke blevet fundet noget alarmerende, og derfor er truslerne blevet afblæst.
Flere fly er blevet ramt af lignende situationer denne tirsdag. Det gælder blandt andet et dansk passagerfly fra SAS, som blev evakueret i Polens hovedstad, Warszawa.
Også et fly fra London måtte nødlande i Polen, efter at det ligeledes havde modtaget en bombetrussel.
Derudover er fly fra både Israel og Spanien også blevet ramt af bombetrusler.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.


