Står midt i enorm medie-krise: Flytter sammen med forældrene

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Midt i en voldsom mediestorm efter den kontroversielle TV 2-skandale har Martin Johannes Larsen nu truffet en stor beslutning på hjemmefronten. Sammen med hustruen flytter han ind under samme tag som forældrene.

Lige nu står Martin Johannes Larsen midt i det, der måske er en af de største mediekriser i nyere tid.

En lang række kendte danskere samt politikere står nærmest i kø for at kritisere hans tv-program Alle elsker Rasmus, hvor komikeren Rasmus Wallbridge gennem fire måneder blev narret til at tro, at han medvirkede i en spillefilm.

Flere har kaldt det en enorm mangel på dømmekraft og har krævet fyringer i TV 2’s ledelse, som tillod programmet. Tv-stationen har siden trukket programmet tilbage.

Nu er der så nyt fra programmets anden hovedperson, tv-personligheden og Rasmus Wallbridges (tidligere) bedste ven, Martin Johannes Larsen.

Han flytter nemlig ind sammen med forældrene.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Martin Johannes Larsen er kendt som vært i ‘Forræder – Ukendt grund’ Foto: Lotta Lemche/TV 2
Se også
LIGE NU: Flere bombetrusler mod Ryanair-fly
Se også
Frygtelig besked til Melodi Grand Prix-vinderen
Se også
Skole evakueret i København

Martin Johannes Larsen og hustruen Sara-Lisa Schuster-Rossel har nemlig valgt at flytte sammen med hendes forældre, skriver Se og Hør.

Det skal ske i et hus, som parret har købt sammen med forældrene.

Ifølge tinglysningen endte købsprisen på mere end 15 millioner kroner.

Martin Johannes Larsen og hustruen ejer tilsammen 70 procent af huset, mens hendes forældre ejer de resterende 30 procent.

Der er tale om et hus på mere end 300 kvadratmeter, som ligger på en over 2.000 kvadratmeter stor grund i en større by i Nordsjælland.

Ifølge Se og Hør overtager de to kendisser nøglerne til det nye hus den 1. december.

Tidligere har Sara-Lisa Schuster-Rossel selv fortalt om beslutningen om at flytte sammen med sine forældre på sin Instagram-profil.

“Jeg vil gerne have lidt ejerskab over historien, inden rygterne går i gang, så her kommer kontekst: Siden jeg var lille, har jeg fantaseret om at bo sammen med mine forældre og passe på dem, når de blev ægte gamle – og heldigvis har jeg fundet verdens bedste mand, som er med på idéen,” skriver hun ifølge Se og Hør.

Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa Schuster-Rossel er selv blevet forældre til en lille pige. Dermed kommer tre generationer nu til at bo under samme tag.

Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

Annonce
Annonce
Annonce