Cykelbatteri menes at være årsag til, at der gik ild i lejlighed i Høje-Taastrup, hvor familie med børn bor.
Der har tirsdag aften været ild i en lejlighed i boligområdet Taastrupgaard i Høje-Taastrup.
Det fortæller vagtchef Morten Christiansen fra Københavns Vestegns Politi.
Ingen personer er kommet til skade i branden, som hurtigt blev slukket af brandvæsnet.
Alle beboere i opgangen blev kortvarigt evakueret, mens slukningsarbejdet stod på, men de er natten til onsdag tilbage i lejlighederne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den familie med børn, der bor i den brandskadede lejlighed, kan dog ikke vende tilbage lige foreløbig.
– De kan ikke overnatte i lejligheden og er taget over til noget familie, siger Morten Christiansen.
Både politi og brandvæsen rykkede ud, efter at alarmen gik, men alle har nu færdiggjort deres arbejde på stedet.
Politiet har en formodning om, at det kan have været et cykelbatteri, der har forårsaget branden.
RITZAU
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.
