LEGO House gør klar til en jul fyldt med kreativitet, traditioner og fællesskab. Med juleinspirerede byggeaktiviteter, jagten på gyldne minifigurer og festlige oplevelser inviteres både børn og voksne indenfor i varmen.
Ugggh, når den kolde novemberkulde begynder at komme krybende, og julestemningen så småt får fat i store og små, ja så bliver LEGO House i Billund altså forvandlet til det helt store jule univers.
Det skriver LEGO House selv i en pressemeddelelse.
Med temaet Home for the Holidays kommer Lego-figurerne fra hele verden hjem til Billund for at fejre hjerternes fest.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det foregår fra den 5. november til den 30. december, hvor man kan besøge det store julehus, hvor der både er plads til leg og fri fantasi.
Årets juletema handler, altså ifølge administrerende direktør for Lego House om at skabe gode minder sammen.
“Der er noget særligt ved at træde indenfor fra det kolde vintervejr og tilbringe tid sammen i varme og indbydende rammer i juletiden,” siger Rasmuus duun, der er direktør for Lego huset, som understreger, at ambitionen også er at give gæster mulighed for at sænke tempoet og nyde samværet.
Et af årets centrale indslag er den særlige juleudgave af LEGO Masters Academy, der har fået navnet Jingle All the Bricks.
Her skal familier udfordres til at bygge blandt andet juletræer, rensdyr og pingviner.
Men det stopper ikke ved selve byggeriet.
Modellerne skal også sættes i bevægelse, så juletræerne kan snurre, rensdyrene flyve og pingvinerne glide.
Det er en oplevelse, hvor kreativiteten ikke kun handler om at følge en opskrift, men også om at eksperimentere og finde på egne løsninger.
Når sessionen er slut, kan gæsterne tage deres kreationer med hjem.
Også Creative Lab får et vinterligt præg.
Her kan gæsterne bygge sneskulpturer og vinterlandskaber med LEGO-klodser, inden kreationerne foreviges i et særligt snekugle-fotomiljø.
