Det er voldsomme scener, der udfolder sig torsdag eftermiddag på en dansk landevej.
På en ellers rolig landevej, indtræffer der torsdag eftermiddag en stor ulykke.
Politi, redning og beredskab må rykke massivt ud til hændelsen.
Der er tale om to personbiler, der er smadret sammen i et kryds.
Billederne fra Presse-fotos.dks udsendte på stedet taler deres tydelige sprog.
Begge biler er fuldstændig totalskadet.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller Presse-fotos.dk, at de stadig er ved at danne sig et overblik, men ud fra meldinger, så var der otte til 10 personer involveret i uheldet.
Og mindst én er blevet kørt på hospitalet.
“Der var tale om kryds-uheld, hvor de to biler er kørt sammen. Da der er ubetinget vigepligt i dette kryds, så er der jo nok i hvert fald en af bil, der må have overtrådt dette,” siger vagtchefen desuden til Presse-fotos.dk.
Den voldsomme ulykke er sket på krydset af Grindstedvej og Krusbjergvej ved Ølgod.
Men der er endnu ingen endelig konklusion på hændelsesforløbet, og heller ikke det fulde overblik over, hvor mange af de involverede, der får brug for at komme på hospitalet, uddyber han over for mediet.
“Der er dog intet, som indikerer, at nogen af de involverede er i livsfare,” fortæller vagtchefen.
OPDATERING:
Ifølge politiet drejer det sig om en tysk bil og en bil med en portugisisk familie. Ingen er kommet alvorligt til skade, men enkelte er kørt til sygehuset til et tjek.
Anmeldelsen kom til politiet i dag klokken 10.58, og politiet oplyser til tvSyd, at de klokken 13.20 er ved at være færdige på stedet.
Herudner kan du se flere billeder fra ulykkesstedet:




