Regeringen kritiseres for at forbigå innovation på særligt område

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen får ros for at prioritere danske virksomheders konkurrencevilkår og understøtte investeringer i forskning i en tid præget af geopolitisk usikkerhed og stigende international konkurrence. Men en vigtig industri for dansk økonomi bliver forbigået på et særligt område.

I dag præsenterer regeringen det store finanslovsudspil Et stærkere forsvar af Danmark – et styrket Danmark at forsvare.

Og reaktionerne på det enorme udspil er for alvor ved at komme ind.

Særligt industrien reagerer på udspillet kort efter præsentationen. Det er især interessant at høre fra denne industri, der spiller en central rolle i dansk økonomi.

Næsten hver femte eksportkrone kommer fra lægemidler, viser en opgørelse fra 2025, som Lif har præsenteret.

Derfor er det særligt interessant at høre, hvad lægemiddelindustrien har at sige om det finanslovsudspil, som regeringen har præsenteret i dag.

”Regeringen tager flere gode og vigtige skridt i sit finanslovsudspil med initiativer der skal bidrage til øget arbejdsudbud, en ansvarlig dansk økonomi, skattelettelser og styrket adgang til risikovillig kapital,” siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif i en pressemeddelelse, og fortsætter:

”Men i en tid, hvor den globale konkurrence om fremtidens sundhedsløsninger spidser til, havde vi gerne set et stærkere fokus på investeringer i innovation på sundhedsområdet. Det er nemlig også en forudsætning for danskernes adgang til den bedste behandling, og for at vi kan bevare vores internationale konkurrenceevne,” siger han.

I 2025 eksporterede lægemiddelindustrien for 191 milliarder kroner. En betydelig del af de 2.149 mia. kr som Danmark eksporterede for i alt.

På den positive side indeholder udspillet ifølge Lif flere gode takter med øgede midler til forskning, så de offentlige forskningsinvesteringerne endelig kommer over 1 pct., flere pladser på STEM uddannelserne, styrkelse af erhvervslivs adgang til risikovillig kapital, og lettelser af skatten på selskaber og arbejde, skriver Lif i pressemeddelelsen.

Men der er altså også bekymringer ved dette udspil.

Eksempelvis afsættes der ikke tilstrækkelige midler til at sikre tidlig udredning og behandling af mennesker med demens, virksomhedernes forsknings- og udviklingsfradrag står til en markant forringelse, og der mangler ambitioner for at sikre bred adgang til sæsonvaccination, mener Lif.

Annonce
Annonce
Annonce