Stjernespækket feelgood-komedie er lige på trapperne: Se første trailer nu

Tre stærke skuespillere indtager hovedrollerne i filmen, mens flere stjerner er at finde på rollelisten. Nu kan du se første trailer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I starten af det nye år kan danske biografgængere opleve en vaskeægte stjernetrio i front for den nye feelgood-komedie ‘Hvad stiller vi op med far?’.

Filmen, som vi tidligere har omtalt her på Presse-fotos.dk, har ud over hovedrolletrioen flere velkendte navne på rollelisten og er instrueret af den Oscar-nominerede instruktør Henrik Ruben Genz.

Nu kan Scanbox Productions løfte sløret for filmens første trailer forud for biografpremieren i januar.

Traileren præsenteres i en pressemeddelelse via HAVE Kommunikation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bodil Jørgense, Maria Rossing og Rikke Bilde indtager de tre hovedroller i ‘Hvad stiller vi op med far?’. Foto: Andreas Bastiansen

Sætter fokus på velkendte familiedilemmaer

I ‘Hvad stiller vi op med far?’ følger vi de tre søstre Rita, Beth og Judy.

De er vokset op i et kærlig hjem på Fyn, men bor nu i hver deres del af landet.

Beth har påtaget sig opgaven med at passe på søstrenes gamle far. Men da hun skal på ferie, må hendes to søstre vende hjem til Fyn for at overtage ansvaret for en stund.

Da søstertrioen genforenes falder de hurtigt tilbage i rollerne fra deres barndom, mens flere udfordringer presser sig på.

Det altoverskyggende dilemma handler dog om, hvad de skal stille op med deres far.

Spørgsmålet, der har givet titlen til ‘Hvad stiller vi op med far?’, er et som mange danske familier kan nikke genkendende til.

For hvad gør man, når en forælder ikke længere kan klare sig selv? Og hvem tager ansvaret?

Et stjernespækket cast

Filmens producere fra Scanbox Productions har samlet en stærk trio til de tre bærende roller.

Det er nemlig Bodil Jørgensen, Maria Rossing og Rikke Bilde, der indtager rollerne som henholdsvis Rita, Beth og Judy.

Også resten af rollelisten bugner med stjernenavne.

Publikum kan for eksempel se frem til at opleve Ulrich Thomsen og Anders W. Berthelsen som henholdsvis Beths mand Ebbe og Judys ægtefælle Poul-Erik.

Og rollen som den titulære far varetages af koryfæet Peter Schrøder.

‘Hvad stiller vi op med far?’ er som nævnt instrueret af Henrik Ruben Genz, der også har skrevet filmen med Ninna Tangaa – i samarbejde med manuskriptforfatter Bo Hr. Hansen.

Genz har tidligere stået bag film som ‘Frygtelig lykkelig’ og ‘Bamse’ samt den Oscar-nominerede kortfilm ‘Bror, min bror’.

Filmen får dansk biografpremiere som en del af Biografklub Danmark den 7. januar 2027.

Se traileren her:

Annonce
Annonce
Annonce